Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sylvester Larsen - Lille Landsby Tour 2019, kommer til Fårup

Hobro og omegn
Mandag 19. august 2019 kl. 13:00

Sylvester Larsen - Lille Landsby Tour 2019, kommer til Fårup
Pressefoto


Sylvester Larsen dropper de traditionelle spillesteder på sin kommende efterårstour, og besøger i stedet for en lang række små danske landsbyer...
.
AF Klaus Hansen

Fredag d. 11. oktober 2019 er turen kommet til Fårup Kro.
Koncerterne afvikles og spilles fra september til december måned efteråret 2019.

Der bliver sideløbende opdateret på Sylvester Larsens Facebook-side der følger landsbyturnéen, ligesom der arbejdes på at få udarbejdet en dokumentarfilm om Sylvester, de danske landsbyer, musikken og de personlige oplevelser og bekendtskaber, der vil opstå undervejs.

Sylvester Larsen spiller en lytte venlig popmusik, der med klare budskaber og rockede undertoner, altid sørger for at levere en musikalsk oplevelse for alle. Bandet ”Nåleøjet” består af trommeslager Robin Pold, bassist Klaus Nielsen og guitarist Thomas Nielsen.

Koncerten, der afholdes i Fårup i oktober, er blevet etableret i et samarbejde mellem Musikforeningen Banerock og Fårup Kro.

Jørgen Lilleris udtaler på vegne af Musikforeningen og Fårup Kro: ”Vi glæder os til at præsentere Sylvester Larsen og bandet på scenen i Fårup Kro’s selskabslokaler. Der er plads til 150 gæster, som for 150 kr. kan være en del af denne unikke intimkoncert. Der startes med spisning kl. 19.00, og musikken starter kl. 21.00. Der spilles to sæt af hvert 45 minutter. Spisning er inkluderet i prisen. Efter koncerten kan hyggen fortsætte i kroens lokaler.”

Sylvester synger primært på dansk, og tidligere i år udgav han singlen ”Lille Landsby”, som er en hyldestsang til de små landsbyer i Danmark. Sangen er en rejse tilbage i tiden, til dengang provinsen stortrivedes. Dengang var begrebet udkants Danmark endnu ikke opfundet.

Lokale erhvervsdrivende indgik som en naturlig del af de små samfund, og folk kom ganske enkelt hinanden ved på en helt anden måde. I takt med de følgende års centralisering fulgte butiksdød, nedlagte busruter, huspriser i frit fald og arbejdspladser der i stigende grad rykkede til storbyerne.

“Hvor er det ærgerligt at det er gået sådan, for var Danmark ikke, mentalt og økonomisk set, et sundere og mere homogent samfund dengang? Var det ikke et kongerige hvor afstanden mellem bybo og landbo var mindre”, spørger Sylvester med et drømmende udtryk?

Sylvester Larsen har mange gode minder fra barndomsferierne i den lille flække ”Flade” på Mors – en by som i dag, nærmest er gået i stå. Købmanden er lukket, skolen er lukket og mange er flyttet derfra.

”Vi skal bevare de danske landsbyer” udtaler Sylvester, og fortsætter: ”De små samfund er en vigtig del af vores historie og kultur, og de bliver komplet undermineret af storbyerne. Vi har alt for travlt med de store linjer, men der er intet så befriende og smukt som en dansk landsby med lokalkultur og sammenhold, der giver plads til hinanden, fællesskabet og naturen” afslutter Sylvester Larsen.

I “Lille landsby” synger Sylvester om de blomstrende landsbyer, han selv tilbragte en stor del af sin barndom og ungdom i, og som han savner den dag i dag. Musikvideoen til sangen er i skrivende stund set af over 100.000 mennesker på You Tube.

Billetter vil blive sat til salg snarest, og da der er tale om en intimkoncert vil der kun være 150 billetter til salg.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev