Del på Facebook   Print siden

Svend Madsen: Vi har ikke besluttet at lukke Regnbuen

Debatsiden
Lørdag 20. marts 2021 kl. 08:00

Svend Madsen: Vi har ikke besluttet at lukke Regnbuen
Byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune Svend Madsen (V)


Af Svend Madsen, formand for Udvalget for Børn og Familie i Mariagerfjord Kommune.

I pressen kan man læse, at Udvalget for Børn og Familie har besluttet at lukke naturbørnehaven Regnbuen i Hadsund. Det er ikke korrekt. Vi har ikke besluttet at lukke Regnbuen.

Vi har besluttet, at undersøge, hvor en eventuel ny institution kan placeres Hadsund, hvis Byrådet på et senere tidspunkt beslutter at samle alle
eller nogle af byens børneinstitutioner. Derfor ved administrationen nu, hvor stort et areal, der kan komme på tale.

Udvalget har således slet ikke taget stilling til, hvilke institutioner, der skal samles. Uanset hvad, så synes jeg, at det er rettidig omhu, at vi finder et godt sted, hvor der er plads til udvidelser og fleksibilitet. Vi bør jo altid tænke på fremtiden, når vi bygger nyt, der skal danne gode og sunde rammer for børnenes dagligdag.

Indtil nu har placeringer ved hallen, ved skolen eller direkte i forlængelse af skolen været i spil. Alle muligheder rummer fordele og ulemper. Vi skal undersøge, om der er den nødvendige plads, og om de lokale forhold egner sig til et nybyggeri af den ønskede størrelse og karakter. Kan vi mon gøre det på kommunens egne arealer eller skal vi købe yderligere arealer? Det er det, vi har bedt administrationen om at undersøge.

Når vi har overblik over mulighederne tager vi naturligvis dialogen med forældrene og andre aktører, inden vi træffer en endelig politisk beslutning. Til den tid må vi håbe, at corona er et overstået kapitel, så vi kan mødes med hinanden ansigt til ansigt.

Afslutningsvis vil jeg minde om beslutningen fra budget 2019, som et massivt flertal i byrådet stod bag:

”Byrådet indarbejder en reduktion på 1,5 mio. kr. i budgetåret 2022 ved sammenlægning af de eksisterende børnehuse i Hadsund i nyt byggeri. Der vil inden da pågå en grundig belyst proces vedrørende den fremadrettede nye struktur. Der er ikke truffet yderligere beslutning på nuværende tidspunkt, end at Byrådet ønsker at samle institutioner i Hadsund”.

Det er præcis den byrådsbeslutning, som vi arbejder loyalt med i udvalget.

Deltag i debatten på Facebook:




Kommentarer til artiklen:
Jo, det hjælper lidt på det. Jeg smed nogle andre forbehold ind på Lauras spor. Tag det med I kan bruge. Sæt jer i de smås sted. Omkring formidlingen, så har de fleste jo kun den ene artikel, så de ting, du fortæller her og i den ene artikel bør skrives sammen i en eller anden form. Når byrådets oplæg er at samle institutioner, kan det så efter borgernes ønsker ende med blot at blive to for eksempel, og vil Regnbue tanken ikke være bedst i dens nuværende form? Det ville nogen nok synes, og lige nu vil mange nok synes, at det er noget stort og truende ukendt, der er præsenteret, og der hjælper en opfattelse af, at man ikke er magtesløs, og den opfattelse skal I være garanter for også er korrekt! Tak for svaret, og send videre til Hadsund Folkeblad snarest, tre års usikkerhed duer bare ikke!
Jesper Salomonsen, 24-03-2021 22:31:46

Kære Jesper. Lad os tage det sidste først. Nej vi kan ikke spare de 1,5 mill. på driften fra 2022. Jeg tror inden en ny daginstitution står færdig er vi nok 3 år fremme i tiden. Mindst. Corona og andre ting har ikke haft positiv indflydelse på tingene. Det må vi så tage højde for i de næste budgetter. Den største daginstitution vi har i dag er Rosenhaven i Hørby. Der har vi selvfølgelig nogle erfaringer fra. Vi skulle faktisk have været ude at se nogle større, men pga. corona har vi fået præsenteret nogle via web. Det er selvfølgelig ikke det samme. Men vi håber det snart er et overstået kapitel, så vi kan komme ud og se tingene rigtigt. Men et par spændende ting vi så og ikke mindst deres erfaringer. Uanset om vi nedlægger eller beholder Regnbuen, synes jeg den indeholder nogle gode ting, som jeg gerne ser videreført i en ny børnehave. Jeg tror også corona har ændret lidt på måden hvorpå fremtidens måde og byggerier vil blive lavet. I den ny vi er i fuld gang med på Solvej i Hobro har vi fået extra udendørs håndvaske m.m. sat op. Jeg tror at det at være mere ude, vil blive højere prioriteret højere fremover. (Det gør man nu allerede.)Det skal der selvfølgelig tages hensyn til i et nyt byggeri. Og ikke mindst i legeområder og andre udendørs arealer. Det kunne være shelters, hytter, udendørs toiletter m.m. Ved en institution i denne størrelse skal der selvfølgelig være flere separate legepladser.
Mht. Indragelse vil det komme senere. Der er formelle lovgivning der skal overholdes. Men ved sådanne byggerier er der bred indragelse. Forældrebestyrelser, medarbejdere, byggefolk, administration og der sniger sig sikkert også nogle politikere med. Det er faktisk en stor proces der går i gang. Men alt det kommer som sagt senere. Lige prøver vi at finde et areal der kan rumme det hele, hvis det er det det ender med. Men med de ting at tage hensyn til kræves der ret stor arealer. Men alt om alt en spændende opgave at være med til.
Håber det var svar på det meste.
Med venlig hilsen Svend Madsen
Svend Madsen , 24-03-2021 20:17:09

Hej Svend igen, igen! Et forhåbentlig sidste og måske helt håbløst spørgsmål. Ifølge artiklen i folkebladet, tales der om en besparelse på driften på 1,5 million, mens byrådsbeslutningen taler om reduktion i budgetåret 2022 på samme beløb. Jeg har svært ved at se, at et millionbyggeri med alle de indledende øvelser kan stå klar til nytår med forventet besparelse, så er reduktionen i virkeligheden det til undersøgelsen afsatte beløb, og er der dermed en fejl i HFs fremstilling? Over and out!
Jesper Salomonsen, 24-03-2021 15:21:40

Hej Svend igen! To ting omkring omtalen i Hadsund Folkeblad, som du for alles og din egen skyld kan supplere med. Der står ikke noget i artiklen om den senere borgerinddragelse, og uanset grunden til det bør det oplyses i bladet. Under inddragelsen kunne en tur til den af dig omtalte institution i Hørby Skoleby være relevant, HVIS den altså er sammenlignelig med VISIONEN for Hadsund. Det indtryk kan man få, da du nævner temmelig gode erfaringer at trække på i forbindelse med den. Er det relevant, hvor mange børn går i den, og er der andre kæmpebørnehaver i Danmark, hvis erfaringer, man i stedet kan bruge? Du må naturligvis også gerne svare her, men endnu en gang, Hadsund Folkeblad får alle involverede i byen, og undertegnede giver kun indspark for klarhedens skyld!
Jesper Salomonsen, 22-03-2021 12:49:20

Hej Svend. Hadsund Folkeblads nedennævnte artikel nævner et par gange, at Regnbuen er i spil til at lukke og i billedtekst i fare for at lukke, men HF skriver ikke, at den SKAL lukke. Desuden suppleres dit i kommentaren i de første fire linjer nævnte svar med en fortsættelse, som jeg vil være venlig at referere, idet du videre siger, at Regnbuen har mange gode ting i sig, og du gerne så nogle af de ideer og tanker følge med over i det nye. Min konklusion er, at Hadsund Folkeblads omtale er okay, og man kan fæste lid til den, hvilket jo er godt, da vi herude i øst jo alle får den modsat ifølge kolofonen fjerne byer som Hobro og Mariager, hvor du, Peder og Laura vist også kommer fra. Det kan måske have spillet en rolle i debatten, hvor I jo ingenlunde dømmer Regnbuen ude. På den anden side giver artiklen anledning til uro, så vær præcise alle sammen!
Jesper Salomonsen, 22-03-2021 00:03:25

Kære Thorkil Løkke og Jesper Salomonsen. På Nordjyske (Bent Lembo`s ) spørgsmål om ved at samle alle daginstitutioner i Hadsund betyder det så at Regnbuen lukker. Mit svar var: ja hvis alle skal samles, så betyder det at Regnbuen lukker. Jeg synes det var svært at svare anderledes. Nu har nordjyske også en historie om vi vil lukke børnehaven uden at have set den. Min menig om den slags journalistik vil jeg holde for mig selv. Vi har sagt ja til at undersøge lokaliteter der kan indeholde alle, hvis det er det, der senere bliver bestemt. Det må være rettidig omhu. Det med besøg kan man have lidt svært ved at forholde sig til i disse tider. Vi kan ikke en gang ses i udvalget, det foregår over skærmen. Vi har 10 skoler ca. 30 steder vi passer børn og dertil flere centre og steder med tilknytning til vores udvalg. Vi vil gerne besøge alle, men man må have lidt forståelse for at man ikke kan nå at se alle. De sidste år har jo som sagt været udelukket. Men skal vi træffe beslutninger om nogle, vil de selvfølgelig blive inddraget og besøgt. Vi har besøgt nogle af andre daginstitutioner i Hadsund. Vi kommer også i regnbuen, inden der bliver taget nogen beslutning. Der ligger også en beslutning fra byrådet, som skal tages stilling til. Det er det indledende arbejde der er gået i gang nu.
Mvh. Svend Madsen
Svend Madsen , 21-03-2021 19:38:10

Sjældent at jeg giver dig ret Thorkild men kommunikationen i denne sag har været til meget dårlig og at bl.a. Peder Larsen drager konklusioner på noget der slet ikke er besluttet er da helt igennem kun stemme fiskeri. Jeg har faktisk som du Thorkild foreslået rensnings anlægget, som en mulighed for at lave en børnehave, i kontakt med fjord/natur og kun 150m fra hallen.

Peter Krogh Olsen, 20-03-2021 19:10:03

Da Svend Madsen blot refererer til pressen, bør han præcisere, om borgerne i Hadsund kan fæste lid til den i Hadsund Folkeblad på side 8 bragte artikel ved Nordjyskes Bente Lembo Cookson, eller om han omvendt vil føje til eller trække fra i det næste nummer af dette af alle husstande modtagne organ for den højeste folkelige oplysning! Skriv det venligst her og også på Peder Larsens tråd, hvor jeg som kommentar henviste til artiklen. Strax eller før!
Jesper Salomonsen, 20-03-2021 15:40:50

Kære Svend, i er ikke så gode til at kommunikere jeres strategiske overvejelser til borgerne ! Når det er sagt, så kunne området ved det tidligere rensningsanlæg i Hadsund være et oplagt bud på en fælles placering. På det sted kan man forene natur, fjord og nærhed til skoler og foreningslivet!
Thorkild Løkke, 20-03-2021 10:32:06


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debatsiden

Læserbrev: Svend Madsens svar til bekymret mor er en tilståelsessag
Læserbrev: Svend Madsens svar til bekymret mor er en tilståelsessag
Debatsiden
Hvis vej kører vi egentlig på?
Hvis vej kører vi egentlig på?
Debatsiden
LÆSERBREV: Genstart af kultur og idrætslivet i Mariagerfjord
LÆSERBREV: Genstart af kultur og idrætslivet i Mariagerfjord
Debatsiden
Rikke Mortensen: Der mangler gennemsigtighed i vores kommune!
Rikke Mortensen: Der mangler gennemsigtighed i vores kommune!
Debatsiden
Svend Madsen: Jeg synes faktisk det er en hån over for vores institutioner og ansatte med sådanne udtalelser
Svend Madsen: Jeg synes faktisk det er en hån over for vores institutioner og ansatte med sådanne udtalelser
Debatsiden
Stordrift med børn!
Stordrift med børn!
Debatsiden
Hvordan kan det være, at man vælger at halshugge fagligheden med sparekniven?
Hvordan kan det være, at man vælger at halshugge fagligheden med sparekniven?
Debatsiden
Idrætsorganisationer i Hadsund bakker op om ny institution og spiller med
Idrætsorganisationer i Hadsund bakker op om ny institution og spiller med
Debatsiden
Peder Larsen: Lidt pinligt af Kultur og Fritidsudvalget!
Peder Larsen: Lidt pinligt af Kultur og Fritidsudvalget!
Debatsiden
Nyt Sundhedshus vil styrke sundhedstilbuddet.
Nyt Sundhedshus vil styrke sundhedstilbuddet.
Debatsiden
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev