Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sundhedsvæsenet - en stor maskine der hoster!

Debat
Torsdag 20. oktober 2022 kl. 20:00

Sundhedsvæsenet  - en stor maskine der hoster!

Af Fhv. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, folketingskandidat (K)

Meget går godt i det danske sundhedsvæsen. Der er mange mennesker der behandles og hjælpes. Det er fyldt med meget dygtige og dedikerede personalegrupper, men noget er alligevel ved at gå rivende galt! Systemet hoster.

Hvorfor? Det er der mange forklaringer på, og jeg vil ikke komme med alle her, men tage nogle nedslagspunkter.

Jeg har tidligere i Nordjyske talt om regeltyrraniet, som medfører, at dygtige personalegrupper ikke får lov til at levere deres faglighed, og allerede derfor bærer på en faglig utilfredshed.

Her er det mit ærinde at gøre opmærksom på en konstruktionsfejl i vores sundhedsvæsen.

Sundhedsvæsenet består overordnet af primær sektor og sekunder sektor. Primær sektor er for de ikke indlagte og her regerer de alment praktiserende læger, men sekundær sektor er for de indlagte – altså hospitalerne.

Da jeg var sundhedsminister i 2007 til 2010 udrullede vi det vi internt kaldte det blå landkort, som var placering af de 21 store akutsygehuse, som der er stillet meget høje speciale og erfaringskrav til. Parallelt med det blå landkort lavede vi det vi som arbejdsbeskrivelse kaldte det grønne landkort, som består af nærhospitaler og en stærkere primær sektor.

Nærhospitalerne skal være et sted for eksempelvis den ældre medicinske patient, kronikker eller andre med behov for indlæggelse og pleje, men som slet ikke behøver at være på et akutsygehus. Den plan lå også klar i 2009.

Af forskellige årsager, som jeg ikke her skal trætte Dem med her kære læser blev det ikke gennemført, selvom det er meget savnet.

I 2010 havde hospitalerne 10.000 læger mens primær sektor havde 3600 alment praktiserende læger. I 2021 har hospitalerne 17.000 læger mens antallet af praktiserende læger er faldet til 3400 læger!

De praktiserende læger er den vigtigste visitationsenhed (gatekeeper) ind imod hospitalerne.

Det siger selv selv at mens sekundær sektor er vokset betydeligt og primær sektor er blevet mindre OG der stærkt savnet et sted, hvor de plejekrævende men ikke akutte patienter kan indlægges til, så sendes alt for mange patienter på akutsygehus, der derfor ikke får lov til at virke efter sin hensigt. Der skydes så at sige gråspurve med kanoner! Det dyrt og ineffektivt.

Det er endda endt så galt, at sekundær sektor – altså hospitalerne – har måttet ty til at ansætte speciallæger i almen medicin internt på hospitalerne. Det skulle jo netop være ude i praksissektoren og virke som gatekeepere!

Hvis man vil sundhedsvæsenet det godt, så stopper man politisk nid og nag og enedes om 2 ting! Hurtig etablering af ”grønt landkort” og fokusering på styrkelse af primær sektor ved styrkelse af betingelserne for at virke som praktiserende læge. Vi kunne passende starte med at give de alment specialiserede læger på sygehusene gode vilkår for at etablere sig i egen praksis fremfor at være hospitals ansat.






Kommentarer til artiklen:
O.K. Vi forstår, at Ekstrabladet har undskyldt. Men alligevel har Pape skyld i at hans parti kuldsejler, som også D.F. gør det. Må håbe, at de såkaldte Danmarksdemokrater med Hadsunds kontroversielle støjsender også bliver et hedengangent parti i nærmeste fremtid
nikolaj, 26-10-2022 01:37:40

Lige, Tina og Nikolaj, så har Ekstra Bladet pt. undskyldt for fejl og løgne i artiklerne om rejserne....
Matthias Moth, 25-10-2022 23:40:23

Løbet er kørt for jer konservative. Takket være Søren Papes udtalelser, rejse til Den Dominikanske Republik, løgne, har vi ikke brug for dette parti, som har mange lig ilasten. Blandt andet De konservatives Politik i nittenhundredeogtrediverne. Det Konservative Parti er topelitens parti, som først og fremmest repræsenterer de velbjærgede og multiselskaberne.
tina og nikolaj, 25-10-2022 18:23:39

Ja, det er trist, at de konservative værdier om "optimering, tilpasning, modernisering og dokumentation", har vundet så megen tilslutning op gennem de seneste fire årtier. Det har smadret det meste af vores sundhedsvæsen og velfærd, og nu løber højrefløjen fra ansvaret. Drop det blå ævl om evige skattelettelser og besparelser og ikke mindst privatiseringer. Folk der arbejder for vores fælles velfærd, skal ikke jagtes og nedgøres længere, hvis vi vil have en velfungerende offentlig sektor.
Skelund, 21-10-2022 15:12:43

Der findes videnskabelig beviser for magnetterapi som burde indføres på sygehusene så man undgår lobbyvirksomheden fra de medicinske karteller, operationer og i høj grad regeltyrraniet; magnetterapi er allerede for længst indført i Tyskland....
Moth, 21-10-2022 09:22:03


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Debat
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Debat
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Debat
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Debat
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat
EU vedtager lov om planteforædling
EU vedtager lov om planteforædling
Debat
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev