Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stor Hadsund virksomhed solgt

Hadsund og omegn
Torsdag 30. juni 2022 kl. 20:00

Stor Hadsund virksomhed solgt
Foto: Fjordavisen.nu


Af Carina Kondrup

Stor Hadsund virksomhed solgt

Hans Jensen Lubricators er tirsdag den 28. juni blevet en del af G&O Maritime Group i en handel, hvor de tidligere ejere af HJL – samtidig bliver en del af ejerkredsen bag G&O Maritime Group.

Hans Jensen Lubricators skriver om handlen:

Vi har truffet beslutningen for at styrke både HJL’s og G&O Maritime Groups vækst- og udviklingsmuligheder de kommende år, hvor den grønne omstilling inden for shipping giver muligheder, der skal forfølges.

G&O Maritime Group er en danskbaseret virksomhed, der er leverandør til den globale maritime industri og fremstiller kvalitetsprodukter til førende rederier, værfter og motorproducenter i virksomhederne Gertsen & Olufsen, Atlas Incinerators, Pres-Vac Engineering og Heco International.

Koncernen har – foruden HJL – omkring 200 medarbejdere og hovedsæde i Danmark og produktion i Danmark og Kina samt licensproduktion i Korea. Virksomheden er ejet af den velrenommerede nordiske kapitalfond Polaris, der investerer i mindre og mellemstore nordiske virksomheder med stort udviklingspotentiale.

Hans Jensen Lubricators fortsætter vores over 100-årige tradition med særligt fokus på udvikling og produktion af cylindersmøresystemer i Danmark under eget navn, men som en del af G&O Maritime Group. Ejerskiftet påvirker ikke eksisterende kontrakter eller kundeforhold, og vores ledelse forbliver uændret. Som kunde får du fordel af, at vi som en del af G&O Maritime Group kan tilbyde endnu bedre salg, service og rådgivning med en stærkere lokal forankring med flere og større kontorer.

Vi glæder os til samarbejdet med de øvrige virksomheder i G&O Maritime Group, som også er anerkendt for at være ”best-in-class” inden for deres produktområder.

Den grønne omstilling på det marine område betyder, at behovet for mere effektiv cylindersmøring aldrig har været større end nu. Derfor har vi i de senere år fokuseret på udvikling af cylindersmøresystemer, der sikrer vores kunder optimal motortilstand med de lavest mulige omkostninger på nuværende og fremtidige brændstoftyper.

Den øgede efterspørgsel efter vores unikke og innovative produkter kombineret med en stærk organisation i ryggen og større finansielle muskler gør det muligt for os at accelerere væksten. Det vil ske gennem fortsat fokus på R&D og udbygning af vores salgs- og servicenetværk til gavn for alle nuværende og kommende kunder.

For os som ejere har det været vigtigt at finde de rigtige partnere at udvikle virksomheden sammen med. Vi har gennem længere tid haft en tæt dialog med både G&O Maritime Group og Polaris, som er de helt rigtige partnere for os, når vi skriver det næste kapitel i historien om Hans Jensen Lubricators.

Vi har forberedt os grundigt på ejerskiftet – og vi har store forventninger til udviklingen i de kommende år, hvor vi ser frem til at samarbejde med G&O Maritime Group og Polaris om at udfolde potentialet til vores kunders bedste.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Bibelen er ankommet til Visborg kirke i tide til børne- og familie gudstjeneste
Bibelen er ankommet til Visborg kirke i tide til børne- og familie gudstjeneste
Hadsund og omegn
Gulvvirksomhed i Hadsund har knækket koden til at fastholde medarbejderne: Har 150-års erfaring tilsammen
Gulvvirksomhed i Hadsund har knækket koden til at fastholde medarbejderne: Har 150-års erfaring tilsammen
Hadsund og omegn
Julen rammer inden længe - vær i god tid med julekalenderen til dit kæledyr
Julen rammer inden længe - vær i god tid med julekalenderen til dit kæledyr
Hadsund og omegn
Oplev en af efterårets store filmoplevelser - Madeleines Paris - hos Hadsund Bio
Oplev en af efterårets store filmoplevelser - Madeleines Paris - hos Hadsund Bio
Hadsund og omegn
Fredag er Frivillig Fredag - foreningerne går i gågaden i Hadsund
Fredag er Frivillig Fredag - foreningerne går i gågaden i Hadsund
Hadsund og omegn
3 af guld og 1 af sølv til Hadsund Roklub ved dette års DM i roning
3 af guld og 1 af sølv til Hadsund Roklub ved dette års DM i roning
Hadsund og omegn
Sparekassen Danmarks gavefond var i gavehumør da de besøgte Ældre Sagen Hadsund
Sparekassen Danmarks gavefond var i gavehumør da de besøgte Ældre Sagen Hadsund
Hadsund og omegn
Flot placering til ekvipage fra DcH Hadsund til DM i Horsens
Flot placering til ekvipage fra DcH Hadsund til DM i Horsens
Hadsund og omegn
Hadsund og omegn: Har du eller din virksomhed papkasser til overs?
Hadsund og omegn: Har du eller din virksomhed papkasser til overs?
Hadsund og omegn
Ny HR-Chef hos DAVA Foods i Hadsund
Ny HR-Chef hos DAVA Foods i Hadsund
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev