Del på Facebook   Print siden

Stigende e-handel kan betyde nye udfordringer på vejene

Danmarkidag
Lørdag 21. maj 2022 kl. 09:00

Stigende e-handel kan betyde nye udfordringer på vejene
Arkivbillede


Af: Birgitte Holm

Stigende e-handel kan betyde nye udfordringer på vejene

Når vi bestiller varer på nettet, forventer vi hurtig levering, og det kan give udfordringer i transportbranchen. I en ny undersøgelse svarer mange varebilschauffører, at de er trætte, stressede, kører for stærkt og er uopmærksomme bag rattet.

Derfor satte Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension fokus på varebilskørsel med en konference den 17. maj.

På konferencen "Mere Sikkerhed på vej" havde Rådet for Sikker Trafik og brancheforeningen Forsikring & Pension sammen med transportminister Trine Bramsen og transportbranchen sat fokus på, hvordan vi kan gøre erhvervstransporten mere sikker.

I en undersøgelse, der blev præsenteret på konferencen, svarede knap fire ud af ti varebilschauffører, at de meget ofte, ofte eller en gang imellem er trætte, når de sidder bag rattet. Og hver 3. chauffør er stresset, lyder svarene.

Chaufførerne i undersøgelsen kører i varebil i forbindelse med deres arbejde fx med post, pakker og varelevering og som håndværkere, teknikere og flyttefolk.

- Hvis man er træt eller stresset, når man kører i trafikken, øger det risikoen for, at man overser andre eller tager chancer, der kan ende galt. Når man kører i et stort køretøj, kan man i en ulykke forvolde enorm skade.

Derfor bør branchen have særligt fokus på trafiksikkerheden for deres chauffører herunder at give dem gode rammer for at køre sikkert, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Høj fart og uopmærksomhed også et problem

Også i forsikringsbranchen ønsker man at gøre noget for at nedbringe antallet af ulykker i forbindelse med kørsel i varebiler.

- Vores branche oplever, at der er mange skader inden for kurerbranchen. Om det skyldes træthed ved vi ikke, men uanset hvad, så er det dårligt nyt for trafiksikkerheden.

- Derfor er det nødvendigt at sætte fokus på denne problemstilling, så vi ser en adfærdsændring, for der er ingen tvivl om, at vi kommer til at opleve en yderligere stigning inden for e-handel i fremtiden også, fortæller underdirektør Pia Holm Steffensen, F&P.

Undersøgelsen, der er finansieret af DI Transport, viser også at flere end hver 4. varebilschauffør kører alt for stærkt på landevejene, som er de farligste veje, da det er der, at der sker flest trafikulykker. Og hver 6. varebilschauffør læser beskeder på deres håndholdte mobil, mens de kører i trafikken.

Når chaufførerne bliver spurgt, hvorfor de fx tjekker deres håndholdte mobil under kørslen, lyder mange svar, at opkaldet kan være vigtigt, at de har travlt og vil udnytte tiden, eller at firmaet forventer, at de svarer mobilen.

Fakta om undersøgelsen blandt 406 varebilschauffører:

Tæt på 4 ud af 10 varebilschauffører (38 %) siger, at han/hun meget ofte, ofte eller en gang imellem er trætte bag rattet.

Cirka hver 3. varebilschauffører (34 %) siger, at han/hun meget ofte, ofte eller en gang imellem er stressede bag rattet.

Ca. hver 6. varebilschauffør (17 %) siger, at han eller hun meget ofte, ofte eller en gang imellem læser beskeder på deres håndholdte mobil under kørslen.

Flere end hver 4. varebilschauffør (28 %) svarer, at han/hun meget ofte, ofte eller en gang imellem kører 100 km/t. eller mere, når hastighedsgrænsen er 80 km/t.

(Kilde: Undersøgelse blandt 406 varebilschauffører gennemført af Kantar Gallup for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, feb.-april 2022).

Fakta om ulykker med erhvervskøretøjer i trafikken:

Risikoen for at ende i en alvorlig trafikulykke er næsten tre gange større for føreren af en varebil i forhold til føreren af en personbil (kilde: DTU).

Pas på dine medarbejdere, når de kører varebil:

Sidste år undersøgte Havarikommissionen 23 alvorlige ulykker med varebiler. Havarikommissionen har disse gode råd og anbefalinger til firmaer med varebiler:

-Prioriter sikkerhedsudstyr i varebilerne.
-Sørg for håndfrit udstyr.
-Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne ikke bliver stressede eller trætte.
-Stil krav om trafiksikker kørsel hos dine underleverandører.
-Snak løbende med medarbejderne om trafiksikkerhed.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Tour de France i Jylland bliver en trafikal joker
Tour de France i Jylland bliver en trafikal joker
Danmarkidag
Rigspolitiet har pålagt teleudbydere at foretage målrettet logning
Rigspolitiet har pålagt teleudbydere at foretage målrettet logning
Danmarkidag
Initiativer mod digitale krænkelser
Initiativer mod digitale krænkelser
Danmarkidag
Gratis tandpleje for 18-21-årige
Gratis tandpleje for 18-21-årige
Danmarkidag
Dramatisk anden etape
Dramatisk anden etape
Danmarkidag
Du må gerne sælge mad langs etapen
Du må gerne sælge mad langs etapen
Danmarkidag
Se trafikbudskaberne på Tour de France-ruterne
Se trafikbudskaberne på Tour de France-ruterne
Danmarkidag
Drop bilen under Københavns gule folkefest
Drop bilen under Københavns gule folkefest
Danmarkidag
Tilskud til energieffektivisering i erhvervsbygninger
Tilskud til energieffektivisering i erhvervsbygninger
Danmarkidag
Hvad gør vi, hvis vores medarbejder bliver syg før eller i sin ferie?
Hvad gør vi, hvis vores medarbejder bliver syg før eller i sin ferie?
Danmarkidag


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev