Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stigende antal arbejdende udlændinge i Danmark

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 21. februar 2019 kl. 08:00

Stigende antal arbejdende udlændinge i Danmark
Foto: Dansk Metal


Ny analyse viser stigende antal arbejdende udlændinge i Danmark – ingen grund til at sænke beløbsgrænsen....
.
Af Klaus Hansen

I dag skal Folketinget 1. behandle et lovforslag om nedsættelsen af beløbsgrænsen for udlændinge uden for EU.

En ny analyse fra Dansk Metal viser en fremgang på 14.933 udlændinge, der arbejder i Danmark omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Samlet er der nu 215.314 fuldtidsbeskæftigede udlændinge, der arbejder i Danmark.

Det viser ifølge Dansk Metal, at det er unødvendigt at sænke den såkaldte beløbsordning, som regeringen ellers har foreslået, for at kunne tiltrække faglært arbejdskraft udenfor EU:

”Myten om at det er svært at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra Europa er forkert. De nyeste tal viser, at der er kommet flere til Danmark fra særligt Østeuropa, og at de bosætter sig her. Det har positiv betydning for samfundsøkonomien og for virksomhederne, men det udhuler fuldstændig arbejdsgivernes og regeringens argument om, at Europa er ved at løbe tør for kvalificeret arbejdskraft, og det derfor er nødvendigt at hente yderligere arbejdskraft fra lande udenfor EU,” siger cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

Beløbsordningen handler om at få højt specialiserede eksperter fra udlandet til Danmark. En sænkelse af grænsen fra knap 36.000 kr. om måneden inkl. pension til 30.000 kr. vil ikke bidrage til at skaffe eksperter, men blot sørge for at faglærte og ufaglærte uden for EU kan komme nemmere til Danmark. Dansk Metal mener i stedet, at de nye tal viser, at der er rigeligt med udenlandsk arbejdskraft fra EU.

Fortalerne for en sænkelse af beløbsgrænsen bruger desuden et argument om, at arbejdsløsheden i Østeuropa er faldet så meget, og at landende er udfordret af mangel på arbejdskraft, at de arbejdsparate ikke længere gider rykke teltpælene op og tage arbejde i Danmark.

”Det er rigtigt, at arbejdsløsheden i Europa og i Østeuropa er faldet markant de seneste år, men der er altså intet der tyder på, at det har fået de arbejdsparate udlændinge til ikke at se Danmarks vej. Faktisk er det lige modsat – der kommer flere arbejdende til Danmark, og de bosætter sig her," fortsætter Thomas Søby.

I stedet for at sænke beløbsgrænsen mener Thomas Søby, at man burde skele til andre løsninger, for at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de efterspørger:

”På visse områder og i nogle brancher er der mangel på kvalificeret arbejdskraft. Her vil det dog give langt mere mening, at virksomhederne får uddannet nogle lærlinge, efteruddannet den eksisterende arbejdsstyrke, får investeret i ny teknologi – og ellers begynder at slå stillingerne op i EU’s jobdatabase, hvor de danske virksomheder er håbløst bagud i forhold til fx Norge og Sverige,” slutter Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev