Annonce
Del på Facebook   Print siden

Spot på en politiker.

Mariagerfjord og omegn
Fredag 10. november 2017 kl. 11:00

Spot på en politiker.
Marianne Ladefoged, kandidat til byrådet for Venstre (V)


Marianne Ladefoged, kandidat til byrådet for Venstre (V)
.
Af Helle Schiønning

Mit navn er Marianne Ladefoged - jeg bor i Hadsund med min mand og to døtre på 15 og 17 år.
Jeg har arbejdet som folkeskolelærer i en årrække, men arbejder nu på halv tid i min mands IT-virksomhed. Den anden halvdel af arbejdsugen bruger jeg på en deltidsstilling, hvor jeg arbejder med de flygtninge, som kommer til kommunen.

Derudover banker mit hjerte for det danske foreningsliv i alle dets afskygninger. Selv har jrg både spillet fodbold, håndbold og badminton i Hadsund, og jeg er af den mening, at alle, store som små, bør have mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, da det er med til at styrke deres sociale netværk og - kompetencer. Derfor er jeg da også formand for Foreningen Broen i Hadsund, der støtter børn, hvis forældre af forskellige årsager ikke har mulighed for at sende deres børn til fritidsaktiviteter.

Vi går for eksempel ind og yder støtte til kontingent og udstyr eller hjælper med kørsel, hvis der er brug for det.

Får jeg nok stemmer, så drømmer jeg om at blive inviteret med i Udvalget for Børn og Familie. For det er her jeg føler, jeg bedst kan gøre brug af de kompetencer, jeg har samlet sammen igennem et rigt arbejds- og foreningsliv.

Efter at have siddet i skolebestyrelsen for Hadsund Skole i 11 år har jeg fået lyst til at engagere sig endnu mere lokalt. Derfor har jeg valgt at stille op for partiet Venstre til kommunalvalget i 2017. Og, bliver jeg valgt, vil jeg kæmpe for at gøre Mariagerfjord til et endnu bedre sted for børnefamilier at bo.

-Vi skal sikre, at institutioner og skoler har den kvalitet og de individuelle særpræg som gør os attraktive i bopælstilvalget. Det kan vi gøre ved at lade åbningstiderne i vores institutioner være mere fleksible, så de tilgodeser forældrenes arbejdstider bedre. Vi kan også give vores skoler mere eksponering ved at give dem et mere individuelt særpræg. Eksempelvis kunne nogle af vores skoler have fokus på sport, mens andre eksempelvis kunne have musikken i højsædet.

Mere individualisering giver mulighed for mere specialisering, og derved mulighed for i endnu højere grad at matche undervisningen med fremtidige krav på arbejdsmarkedet.

Jeg ser eksempelvist gerne, at skolerne er endnu mere digitaliserede i undervisningen, end de er nu.

Men selvom om udvikling og fremdrift betyder meget, så må det ikke betyde, at svagere elever tabes på gulvet.

Vi skal også sørge for, at de som ikke er så fagligt stærke også kan være med. Derfor er det kun positivt, at vi på nogle af kommunens skoler allerede nu kører forsøg med kortere undervisningsdage. For jeg tror næppe, at det blev nemmere at være elev med udfordringer, dengang skoledagene med et reformtag blev gjort væsentligt længere og mere uoverskuelige.







© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev