

Spot på en politiker – Jens-Henrik Kirk (C)
Mariagerfjord og omegnLørdag 13. november 2021 kl. 21:00

Jens-Henrik Kirk (C) |
Af Klaus Hansen
Spot på en politiker – Jens-Henrik Kirk (C)
Spidskandidat Konservative
Jeg er bosat i Mariager, familiemenneske og gift med Camilla. Sammen har vi 3 børn. I mit virke som forstander på Blå Kors Hjemmet i Hobro er jeg i det daglige i øjenhøjde med mennesker, for hvem livet ikke kun har været en dans på roser.
I mit tidligere arbejde som efterskoleforstander har jeg haft mange inspirerende samtaler med unge mennesker, for hvem livet for alvor står ved sin begyndelse, og jeg vil aktivt lytte til de unges idéer, når vi skal udvikle vores lokalområde. Jeg møder mennesket lige dér, hvor vi står: livet, mulighederne og morgendagens udfordringer.
Som 2. viceborgmester, næstformand i børne- og familieudvalget samt medlem af økonomiudvalget er jeg med helt inde i maskinrummet i vores kommune. Jeg går efter maksimal indflydelse og håber på en fremgang for Konservative i byrådet, således vi kan være flere til at løfte de spændende opgaver de næste 4 år.
Familiepolitik har altid været i centrum for mig, for går det familierne godt, går det Danmark godt. Et stærkt børne- og ungdomsliv er afgørende for kommunens fremtid, og vi skal skabe trygge og frie rammer for alle familier. Jeg tror på værdien af et stærkt civilsamfund og vil arbejde for større samskabelse mellem det frivillige og offentlige.
Jeg vil arbejde for, at ældre og udsatte mennesker får den nødvendige hjælp, pleje, og omsorg, som kan danne grundlaget for en værdig og meningsfuld tilværelse. Et samfund skal især måles på, hvordan det behandler sine mest udsatte borgere.
Konservative aftryk i seneste byrådsperiode
Nej tak til kæmpemøller ved Als Enge
Markant flere penge til istandsættelse af Mariager Skole
20 børnehavepladser mere i Valsgaard
Cykelsti fjorden rundt
Tilskud til pasning af egne børn fra januar 2022
Gratis parterapi til familier med børn
Bedre hjælp til ordblinde børn
Mere fokus på forældresamarbejde i skoler og daginstitutioner
En stemme på Konservative d. 16. november er en stemme på
Spildevandsledningen ved Østkysten skal forlænges
Teknik- og Miljøforvaltningen rykker til Hobro for at kunne sætte turbo på byggesagsbehandlingstider, lokalplaner og flere nye arbejdspladser
Fjordstrategien: Mariager Fjord rummer et uforløst potentiale i forhold til at fastholde og tiltrække ny bosætning, styrke erhvervet inden for turisme og industri samt styrke destinationer, der tiltrækker besøgende. Vi vil være et punkt på Europakortet, – fordi vi har noget, der er værd at køre både kort og langt for at besøge
Tiltrække flere uddannelser til Mariagerfjord og gøre det mere attraktivt at være ung i kommunen
Et mere effektivt jobcenter med færre ansatte
Trafikplan for Hobro – der skal findes en langsigtet bæredygtig løsning
Et stort økonomisk løft til kulturlivet i hele Kommunen
Styrke samskabelsen mellem det frivillige og offentlige
Et demens plejehjem i Hobro.
Vi har et historisk stærkt kandidathold, og en stemme på Konservative er en stemme på nye personer og nye ideer i byrådet.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Lørdagens strømpris Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Ekspert guider: 5 råd til at undgå en stresset juletid Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Det er snart tid til Lev Nordjyllands traditionsrige Nytårsfest Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() 30 procent af dit indkøb er statsafgifter Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Årets mandel-eller julegave til nostalgikere i Østhimmerland Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Norlys Vækstpulje Nord har delt mere end 1 million kroner ud til projekter i kommunen - se hvilke Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Offentlig indkaldelse med henblik på ejendomsdom Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Find dine unikke julegaver under hammeren Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Unges mobilbrug bag rattet er et stigende problem Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes gemmer dukker op på auktion i Randers Mariagerfjord og omegn |
![]() |