Del på Facebook   Print siden

Soroptimister gør verden orange

Hobro og omegn
Fredag 27. november 2020 kl. 10:00

Soroptimister gør verden orange
Kampagnens Logo


Af Carina Kondrup

Orange er farven, der verden over markerer en protest mod vold mod kvinder. Lørdag den 5. december bliver Torvekonen i Hobro omgivet af en orange udstilling med kvindesko og tøj, når soroptimister fra Mariager Fjord markerer FN’s verdensomspændende orange kampagne.

I Danmark bliver 38.000 kvinder hvert år udsat for fysisk vold og 4 ud af hver 100 kvinder oplever psykisk partnervold. Det viser undersøgelser fra vidensinstitutionerne SDU og VIVE. Dertil kommer, at 2.000 kvinder og deres børn hvert år har brug for at flytte på krisecenter for at komme væk fra fysisk og psykisk vold i hjemmet.

Soroptimisterne arbejder for at fremme kvinder og pigers rettigheder i Danmark og rundt omkring i verden og har som stor international organisation taleret i FN.

”Vi er nødt til at protestere mod vold mod kvinder, da det ikke kun går ud over kvinden, men over hele familier med børn, der ikke får den barndom, vi har krav på og dermed har det stor betydning, at vi får sat stop for volden”, pointerer Inger Taylor, der er sekretær i Soroptimist International Mariager Fjord.

FNs Kampagnen ”Stop vold mod kvinder”, som soroptimisterne markerer den 5. december, løber fra den 25. november 2020, som er International dag for afskaffelse af vold mod kvinder og 16 dage frem til den 10. december, som er FN’s Menneskerettighedsdag.

”Når vi er til stede i Hobro, er det både for at vise kvinder, der lever i voldelige forhold, at der er håb og mennesker, der ønsker at støtte op om dem og at det er ok at sige fra, men det er også for at opfordre andre til at sige fra over for vold mod kvinder og myndigheder til at være opmærksom på at hjælpe kvinder, der er fanget i en voldelig situation”, siger Inger Taylor.

Lokalt støtter Mariager Fjord soroptimisterne op om Hobro Krisecenter med at give et gavekort på 500 kr. til kvinder, der har brug for hjælpen, når de flytter ud fra krisecentret og skal til at få deres liv til at fungere på en hel ny måde.

Se om arbejdet med at fremme kvinder og pigers rettigheder på soroptimist-danmark.dk/mariagerfjord, hvor der også er links til FN's kampagne om Orange dage.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Alle konfirmationer i Mariagerfjord rykkes til efter sommerferien
Alle konfirmationer i Mariagerfjord rykkes til efter sommerferien
Hobro og omegn
Dødsfald | Hvornum
Dødsfald | Hvornum
Hobro og omegn
76 årig kvinde udsat for tricktyveri på Adelgade i Hobro
76 årig kvinde udsat for tricktyveri på Adelgade i Hobro
Hobro og omegn
Bisættelsen finder sted fra Hobro Kirke den 23. januar
Bisættelsen finder sted fra Hobro Kirke den 23. januar
Hobro og omegn
Peter Sørensen ser frem mod en god opstart
Peter Sørensen ser frem mod en god opstart
Hobro og omegn
Begravelsen finder sted fra Hørby Kirke den 22. januar
Begravelsen finder sted fra Hørby Kirke den 22. januar
Hobro og omegn
Mindeord om Helga Bonde Hansen
Mindeord om Helga Bonde Hansen
Hobro og omegn
Kirkevold er tilbage på træningsbanen
Kirkevold er tilbage på træningsbanen
Hobro og omegn
Er Hobro klar til et drive-in Apotek?
Er Hobro klar til et drive-in Apotek?
Hobro og omegn
Bisættelsen finder sted fra Hobro Kirke den 21. januar
Bisættelsen finder sted fra Hobro Kirke den 21. januar
Hobro og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev