Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sommerlejr hos spejderne i Støvring.

Mariagerfjord og omegn
Søndag 21. juli 2019 kl. 06:56

Sommerlejr hos spejderne i Støvring.

Sammen med 400 andre spejdere. Se de hyggelige billeder.
.
Gruppeleder Birgitte Wilsted Simonsen fortæller:

Sommer betyder normalt fri fra spejder, men hos DDS Støvring valgte 25 spejdere at tage på fælles sommerlejr.

Det var spejdercenteret Toggerbo på Djursland, der var målet for en uges sommerlejr.

Når man tager på centerlejr, så er der nogle ting, der er lidt forskellig fra en normal spejderlejr. Der er eksempelvis et helt katalog med forskellige aktiviteter, som man allerede hjemme kan booke sig ind på. Der er eksempelvis også nogle forhold omkring toilet og bad, der er på plads, og så er der mulighed for indkøb undervejs.

Sammen med cirka 400 andre spejdere indrettede spejderne fra Støvring deres telte, og fik opbygget en teltplads med indgangsportal. Som noget helt anderledes var der som en del af indgangsportalen lavet en hinkerude, så gæster til Støvring-spejderne fik også automatisk motion.

I løbet af de næste dage blev en række aktiviteter afprøvet. Der blev arbejdet hårdt i en smedje, hvor der blev lavet knob. Det var ikke som normalt af reb, men af lange søm, der blev bøjet til et knob. Det kan godt være at spejderne synes, at knob arbejdet tidligere har været ud-fordrende, men i en smedje bliver det bestemt ikke lettere.

Der var også aktiviteter med morgengåtur i naturen (start kl. 04.15 – urimelig tidligt!), aktivitet med at bygge tømmerflåde og sejle i Ebeltoft Vig, og der var aktiviteter med tilberedning af mad over bål. Her lærte spejderne, at når man skal have en kanin til maden, så må man engang i mellem både flå og rense den først, men det blev klaret i stiv arm ... ligesom de spejdere, der skulle tilberede vinbjergsnegle, også fandt ud af, at det ikke var helt let.

Den ene dag tog spejderne til Ebeltoft for selv om man er spejder, så kan man have godt af se lidt andet end rafter og telte. Byen blev studeret, og en række af de små museer blev besøgt.

Halvvejs gennem lejren kom 6 mikrospejdere for at deltage i lejren, og de nåede i et par dage, at opleve rigtig spejderlejrstemning med flaghejsning, fælles morgenmad og flere aktiviteter – blandt andet naturundersøgelser i ferskvand og klassikeren pandekager over bål, med planter de selv fandt.

"Der er en god kontakt mellem de store spejdere, og så vores mikroer. Der er ingen tvivl om, at mikroerne ved, at de store er klar til at hjælpe – og vi ved, at den kontakt også er der uden for spejder" fortalte Gruppeleder Birgitte Wilsted Simonsen. "Sådan en lejr har derfor både faglige oplevelser som spejder, men spejderne lærer også hinanden at kende, og at hjælpe og vejlede hinanden – det er fantastisk at opleve".



















© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev