Annonce
Del på Facebook   Print siden

SØGES: Produktionschef til Aage Vestergaard Larsen

Jobannonce
Onsdag 28. oktober 2020 kl. 22:30

SØGES: Produktionschef til Aage Vestergaard Larsen
Aage Vestergaard Larsen Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Til en af Danmarks mest innovative virksomheder indenfor plastbranchen, søger vi en produktionschef der gennem engagement og knowhow kan tage teten og gå forrest i virksomhedens fortsatte produktionsudvikling og drift.

Virksomheden
Aage Vestergaard Larsen A/S (AVL) er i dag Danmarks største og førende virksomhed indenfor forædling af plastaffald til nye genanvendelige råvarer og er en af de mest vidende og innovative virksomheder i branchen. Den er nordisk førende på sit felt og opererer på både nationale og internationale markeder. AVL’s målsætning er altid at være i konstant udvikling og på forkant med nye tiltag, som kan sikre en fortsat høj kvalitet og lønsom drift for dens leverandører, kunder og virksomheden selv. En højteknologisk maskinpark kombineret med dygtige medarbejdere og et veludstyret laboratorium sikrer en konstant høj produktkvalitet, som virksomheden er kendt og respekteret for.

Du kan læse mere om virksomheden på www.avl.dk.

Stillingen
Produktionschefen får reference til den administrerede direktør og bliver ansvarlig for driften og ledelsen af produktionen, som også inkluderer vedligehold, lager og bygninger. Du skal sikre, at den daglige kapacitetsstyring og produktion sker i henhold til planlægningen og de opstillede KPI’er. Det betyder, at man i det daglige skal være tæt på planlægning og logistik, og samtidig sikre at den rette bemanding, og de nødvendige ressourcer og kompetencer er til stede.

Produktionschefen får afgørende indflydelse på at garantere, at virksomhedens leverings- og kvalitetsmål overfor de danske og internationale kunder opfyldes. Dette sker i et tæt samarbejde med den øvrige ledelse.

Opgaverne vil derfor bla. omfatte synlig og motiverende ledelse af produktionen og de 5 teamledere og ca. 40 timelønnede medarbejdere, inklusiv produktionsplanlægger og vedligehold. Udarbejdelse af strategi og handleplaner for funktionsområderne og opfølgning samt løbende optimering og forbedring af produktionen

Kvalifikationer
Der kan være flere indgange til stillingen men der foretrækkes en formel produktionsmæssig uddannelse som f. eks produktionstekniker, ingeniør, maskinmester eller lignende, hvor den praktiske erfaring og tidligere resultater dog vægtes højere end formelle uddannelser. Produktionschefen skal have en flerårig erfaring med ledelsen af en produktionsafdeling fra plastindustrien.

Du skal kunne dokumentere resultater fra dit virke som leder og skal selvstændigt have arbejdet med produktionsplanlægning, drift, optimering, digitalisering samt kvalitetsudvikling.

Du har en stærk personlig gennemslagskraft, baseret på at kunne lytte og inddrage samt beslutte, eksekvere og følge op. Din arbejdsform skal være systematisk og struktureret, så du bevarer overblikket og roen i pressede situationer. Som person er du er en glad, ligetil og stabil type, som samtidig besidder en innovativ og energisk tilgang til opgaverne.

AVL tilbyder
…… en meget spændende stilling med unikke muligheder for både personlig og faglig udvikling. Der er i stillingen et stort råderum med ansvar og tilhørende handlefrihed. Hertil kommer en gagepakke, der forhandles individuelt, med pension, sundhedsforsikring, telefon, internet etc.

Ansøgning
Hvis du har behov for at høre mere om stillingen og Aage Vestergaard Larsen A/S – inden du sender din ansøgning – er du velkommen til i fortrolighed at kontakte rekrutteringskonsulent Frans Høyer fra HOYER rekruttering på + 45 20 91 54 00

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger. Derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ” søg stilling”..

Vi glæder os til at høre fra dig.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Ledige job

Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev