Del på Facebook   Print siden

Søges: Kirkesanger ved Als-Øster Hurup kirker

Ledige job
Onsdag 24. april 2024 kl. 14:00

Søges: Kirkesanger ved Als-Øster Hurup kirker
Arkivbillede


En stilling som kirkesanger ved Als og Øster Hurup Kirker er ledig pr. 15. juni 2024, eller hurtigst muligt.

Stillingen er på15 timer pr. uge.

Vi er et pastorat, hvor musikken og sangen spiller en væsentlig rolle i forbindelse med kirkelivet, og hvor vi er kendte for at have et rigt musikliv. Vi har en særdeles dygtig og inspirerende organist, og vi søger nu en engageret og dygtig sanger. Din hovedopgave som kirkesanger er at understøtte menighedens fællessang, men vi ønsker samtidig en person, som lejlighedsvis vil optræde solo.

Vi har et rigtig godt og positivt samarbejdsklima mellem medarbejdere og menighedsråd, og hvor alle er åbne for nytænkning og udvikling. Vi forventer, at du ligeledes er en åben og imødekommende person, som med en god situationsfornemmelse og med din selvstændighed kan og vil være med til at understøtte og udvikle gudstjenesten og dermed sognelivet på en professionel og engageret måde.

Vi er et pastorat med to sogne, der har et varieret gudstjenesteliv med klassiske højmesser, musikgudstjenester, børnegudstjenester, plejehjemsgudstjenester, og rytmiske musikgudstjenester for småbørn samt forskellige eksperimenter med alternative gudstjenester og kirkelige arrangementer – både i og uden for kirkerummet.

Rent formelt er det sådan, at ved gudstjenesten beder kirkesangeren de ind- og udgangsbønner, som præst og menighedsråd har vedtaget at bruge.

Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:

1) Den vokale del af liturgi

2) Understøtte menighedens fællessang såvel i som uden for kirken

Ansættelsen sker ved Øster Hurup sogn, men vil være tilknyttet Als sogn via en samarbejdsaftale. Det kan blive aktuelt at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Hadsund provsti i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår med andre sogne.

Øster Hurup sogns menighedsråd er ansættelsesmyndighed.

Se mere og søg jobbet på JobIndex


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Ledige job

Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev