Annonce
Del på Facebook   Print siden

Småbørn lærer om blomster, bier og biodiversitet

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 2. december 2023 kl. 13:00

Småbørn lærer om blomster, bier og biodiversitet
Naturvejleder Mette Ósland tager børnehavebørn med på opdagelse i naturen i det næste halve år.


Hvordan vækker vi børnenes lyst til at udforske den vilde natur? Det gode spørgsmål har man længe tumlet med i bondegårdsbørnehaven Regnbuen i Hadsund. Heldigvis er hjælpen nær i form af Mariagerfjord Kommunes naturfolk.

De er nemlig trukket i arbejdstøjet og har skabt en vild mark, som børnehavens små rollinger nu kan udforske på egen hånd. Klappeglade kælegrise og heste, en kvas-labyrint, buskadser, blomstrende vækster og en begejstret naturvejleder er blot nogle af de virkemidler, som skal vække børnenes lyst til at lære den vilde og mangfoldige natur bedre at kende.

- Det er vigtigt, at alle børn får nogle gode naturoplevelser og helt fra barnsben lærer at sætte pris på den vilde natur. Naturen er nemlig kilde til en masse sunde og gode oplevelser, hvor alle sanser kommer i brug. Derfor er vi glade for, at naturafdelingen og Friluftsrådet var klar til at hjælpe os med at skabe et trygt naturområde lige uden for vores dør, der taler direkte til børnenes fantasi, siger Bente Markmann Hedegaard, der er pædagogisk leder i Regnbuen.

Grise på pædagogisk mission

Naturen har altid været det pædagogiske omdrejningspunkt for bondegårdsbørnehaven og med den vilde mark får børnehavens kælegrise en ny opgave, hvor deres tryner kommer til deres sande ret.

- Vi har indhegnet marken, så grisene kommer på græs. Her kan børnene se, hvordan grisene roder i jorden på jagt efter proteinrige regnorme og saftige rødder og skaber bare pletter, som giver lys og luft, så blomsternes frø kan spire og gro. På den måde kan man sige, at grisene er på en ny pædagogisk mission, fortæller Bente Markmann Hedegaard.

Og det stopper ikke her! Børnehaven inviterer nemlig også et par heste indenfor på den vilde mark. De vil sammen med grisene skabe de bedste betingelser for, at den vilde mark allerede til foråret forvandles til en blomstrende eng, hvor et væld af urter og blomster fungerer som et slaraffenland for vilde bier, biller og sommerfugle.

100 træer og buske

Som led i arbejdet har børnehavens forældre plantet ikke mindre en 100 træer og buske, som skaber ideelle betingelser for, at børn, bier, biller og fugle kan trives i bedste velgående. Der er blandt andet tale om hjemmehørende arter, som seljepilen, der er et tagselvbord for de første humlebier og vilde bier, tørst og kalkved, der er fine sommer-spisekamre, samt solbær, hyld og æble, der er guf for fugle, insekter og nysgerrige og lærenemme børnehavebørn.

I regnbuen er man naturligvis spændte på, hvilke planter og dyr, som står på spring til at flytte ind på den vilde mark. Her får børnehaven hjælp af naturvejleder Mette Ósland, som bevæbnet med sommerfuglenet og lup tager børnehavens børn med på opdagelse på dage i de næste halve år. Det gode initiativ kommer dog ikke kun Regnbuens børn til gode. Fra hver af de lokale børnehaver i dagtilbud område øst i Mariagerfjord Kommune kommer nemlig en håndfuld børn til formidlingsdagene med Natur-Mette.

Naturvejleder Mette Ósland besøgte børnehaven Regnbuen første gang torsdag 16. november.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Fortsat flot vækst i Sparekassen Danmark
Fortsat flot vækst i Sparekassen Danmark
Mariagerfjord og omegn
Ny bog: Kendt kommentator vil ændre synet på terapi med sin egen succeshistorie
Ny bog: Kendt kommentator vil ændre synet på terapi med sin egen succeshistorie
Mariagerfjord og omegn
Spejdernes loppemarked i Als
Spejdernes loppemarked i Als
Mariagerfjord og omegn
Pindsvinevennerne i Danmark: Miljøstyrelsen forbyder pleje af syge vilde dyr
Pindsvinevennerne i Danmark: Miljøstyrelsen forbyder pleje af syge vilde dyr
Mariagerfjord og omegn
Høringssvar fra Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Høringssvar fra Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord henter ældre- og omsorgschef i Aarhus
Mariagerfjord henter ældre- og omsorgschef i Aarhus
Mariagerfjord og omegn
 Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag
Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag
Mariagerfjord og omegn
Fællesskab, forandring og folkeoplysning til LOF Idetræf 2024
Fællesskab, forandring og folkeoplysning til LOF Idetræf 2024
Mariagerfjord og omegn
En bid af Dyrehaven i Hadsund
En bid af Dyrehaven i Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev