Del på Facebook Print siden
Mandag 5. februar 2018 kl. 21:00
Hjerneforskning: Et begrænset alkoholindtag kan være med til at nedbringe betændelsestilstande i hjernen og hjælper med at fjerne affaldsstoffer - herunder dem, der er forbundet med Alzheimers sygdom.
.
Af Helle Schiønning
Det viser et nyt studie, der er udført på mus, og som netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
Det er skadeligt for kroppen at indtage store mængder alkohol over længere tid. Men små mængder kan måske have en gavnlig effekt.
”Vi ved, at indtag af større mængder ethanol over længere tid påvirker centralnervesystemet negativt. Men i dette studie har vi for første gang vist, at små mængder alkohol faktisk kan gavne hjernens helbredstilstand, fordi det øger hjernens evne til at fjerne affaldsstoffer.” siger professor Maiken Nedergaard, Center for Translational Neuromedicine ved Københavns Universitet og meddirektør for Center for Translational Neuromedicine ved University of Rochester Medical Center (URMC) i USA. Hun er ansvarlig for studiet.
Resultaterne af studiet kan føjes til et stigende antal forskningsprojekter, der peger på de positive virkninger ved at indtage små mængder alkohol. Alt imens umådeholden indtagelse af alkohol er en veldokumenteret sundhedsrisiko, har mange studier draget koblinger mellem et begrænset indtag af alkohol og nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme og flere former for kræft.
Maiken Nedergaards forskning fokuserer på det glymfatiske system, der er hjernens unikke rensesystem, som blev beskrevet for første gang i 2012 af Maiken Nedergaard og hendes kollegaer. De viste her, hvordan cerebrospinalvæske (CSF) pumpes ind mellem hjernecellerne og skyller affaldsstoffer væk, herunder de to proteiner beta-amyloid og tau, som er forbundet med Alzheimers sygdom og andre former for demens.
Læs også: Danskere ved ikke at alkohol øger risikoen for kræft
Sådan påvirkes hjernen af alkohol
Det nye studie, som har involveret forsøg med mus, har undersøgt, hvordan hjernen påvirkes af henholdsvis kortvarigt og længerevarende alkoholindtag. I hjernen på de dyr, som var udsat for store mængder alkohol over længere tid, kunne forskerne konstatere øgede forekomster af en molekylær markør for inflammation. Det gjaldt særligt i de celler, der kaldes astrocytter, som er med til at regulere det glymfatiske system. De kunne også påvise en forringelse af dyrets kognitive og motoriske færdigheder.
I hjernen på de dyr, som var udsat for små mængder alkohol, svarende til omkring 2,5 genstande om dagen, fandt forskerne derimod mindre inflammation. Det glymfatiske system var i denne gruppe af dyr mere effektivt til at pumpe CSF ind i hjernen og skylle affaldsstoffer væk end i kontrolgruppen, som slet ikke var udsat for alkohol. De kognitive og motoriske færdigheder hos de dyr, som var udsat for små mængder alkohol, var de samme som i kontrolgruppen.
”Vores data om alkohols påvirkning af det glymfatiske system ser ud til at stemme overens med, hvad vi ved om alkohol og dødelighed. Små mængder alkohol har en positiv effekt, mens umådeholden indtag af alkohol er skadeligt for helbredet,” siger Maiken Nedergaard. ”Studier har vist, at et lille til begrænset indtag af alkohol er forbundet med mindre risiko for demens, mens alkohol i store mængder over flere år resulterer i øget risiko for forringede kognitive færdigheder. Dette studie kan være med til at forklare hvorfor. Især synes små mængder af alkohol at forbedre hjernens helbredstilstand generelt.”
Foruden Maiken Nedergaard har også Iben Lundgaard, Wei Wang, Allison Eberhardt, Hanna Vinitsky, Benjamin Reeves, Sisi Peng, Nanhong Lou og Rashid Hussein fra URMC deltaget i studiet. Maiken Nedergaard har forskningslaboratorier på både URMC og Københavns Universitet. Studiet er finansieret af Office of Naval Research, som hører under Department of the Navy, samt National Institute of Neurological Disorders and Stroke og National Institute on Aging i USA.
Studiet “Beneficial effects of low alcohol exposure, but adverse effects of high alcohol intake on glymphatic function” kan læses her.
I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke drikkere mere end fem genstande ved samme lejlighed.
Mariagerfjord og omegn
Små mængder alkohol er med til at rense hjernen
Mariagerfjord/Rebild og omegnMandag 5. februar 2018 kl. 21:00

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023 Mariagerfjord og omegn | Torsdagens strømpris Mariagerfjord og omegn | |
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem Mariagerfjord og omegn | Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv? Mariagerfjord og omegn | |
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde Mariagerfjord og omegn | Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub Mariagerfjord og omegn | Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet Mariagerfjord og omegn | ||
Økodag: Køer på græs kan være fortid Mariagerfjord og omegn | I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her Mariagerfjord og omegn | Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland Mariagerfjord og omegn | ||