Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skelund-Veddum bliver nedlagt

LÆSERBREV
Mandag 20. august 2018 kl. 17:00

Skelund-Veddum bliver nedlagt
Arkivbillede


Der er desværre stor risiko for at det kan blive den skinbarlige sandhed, ikke kun i Veddum og Skelund, men ALLE landsbysamfund i hele Mariagerfjord Kommune....
.
AF Belinda Vendelbo

For vores politiker har valgt en selvdestruktiv linje, der går ud på, i centraliserings- og effektiviseringens navn, at kvadre alle livsnerver efter tur, for til sidst at drukne al håb om fremgang og vækst.

Vores børnehave i Veddum har det håbefulde navn STJERNEN. Ikke kun fordi børnene er vores alles små kommende stjerner i vores byliv. Men også fordi de er personificeringen af håbet og ønsket om, at vores lille samfund vil forsætte vores gode progressive fremgang med tilflyttere, nybyggeri og erhvervsvækst. Dette ønsker kommunalbestyrelsen ikke.

De ønsker, at børnehaven lukkes og de 24 børn flyttes til Als, hvor der ikke er kapacitet til dem. Eller rettere, det konsulentfirma, kommunalbestyrelsen har hyret ind til at tage beslutningen for dem, synes det er en god idé. Måske med den bagtanke, at hvis man tvinger børnene i modsat retning af hvor forældrene arbejder, og giver børnene dårligere vilkår, så flyttes der automatisk det overskydende antal børn til andre steder i kommunen.

Hvorfor er det så, at udvalget er kommet til denne drastiske beslutning, at lukke vores livsnerve, vores børnehave?Jo, kommunen mangler penge – rigtig mange penge. For der er kludder i Mariagerfjords regnskaber. Igen har kommunalbestyrelsen indkaldt et eksternt konsulentfirma ind, for at lave et husholdningsbudget over 2019 og få styr på diverse tilskud og indtægter. For vi har åbenbart ingen kompetente medarbejdere ansat på kommunekontorerne, der kan finde ud af at bruge en regnemaskine. Desuden er det jo dødsmart at kunne tvære ansvaret af på nogle andre. Lidt ligesom at give Djævelen skylden for ens egne synder.


Det dyre konsulentfirmas første gennemregning viste et underskud på 19 mill. kr. Ikke godt, men dog til at redde, hvis man lod være med at hyre så mange eksterne konsulenter ind i 2019. Der er dog nogen der har glemt at kigge side 2, og modregne diverse udligninger og tilskud, som åbenbart ikke var helt fastsat endnu. Ups. Det var ikke så godt, for nu lander vi på 123 mill. kr. i underskud.

Det er så her, i kaosset af forskellige modarbejdende udvalg, tvivlsomt kompetente eksterne konsulenter og vakkelvorne politiker, at børnehaven STJERNEN dukker op. Børnehaven med de 24 uskyldige gidsler i de voksnes magtspil og inkompetencer. Disse 24 børn skal medvirke til at få kommunens økonomi på rette køl. Kigger man på de, indtil videre, offentliggjorte tal fra det eksterne konsulentfirma, så har de da også ret. Besparelsen er da til at få øje på, og STJERNENs lukning vil jo indhente underskuddet allerede om 150 år. Det er jo simpelthen fantastisk, som ofringen af kun 24 børn og deres børnehave, kan redde en hel kommune.

Der er åbent for kommentarer allernederst på siden.


Kommentarer til artiklen:
Måske skal vi genoptage sagen fra sidst med alle de penge som stjernen er blevet svindlet for.....så kommer der til at rulle hoveder.. 100 %
Kommunen bakker et skridt og så gør Veddum Skelund det samme
Ting er ikke altid hvad de ser ud til...heller ikke i udvalgene...
Tag og at passe lidt på med alt for gode forslag.. Jeg har stadig papirerne fra sidst
Mvh
Mathias Knudsen
Pejtervej 28
9560 Hadsund ...VEDDUM CITY
Mathias Knudsen, 20-08-2018 19:09:25


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hadsund og omegn
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev