Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skelund IF er tilbage i serie 3

Hadsund og omegn
Torsdag 14. november 2019 kl. 19:00

Skelund IF er tilbage i serie 3
Foto: Privat


Af Klaus Hansen

For anden gang i år var Skelund IF's serie 4 hold lørdag d. 9/11-19 i play-off-kamp for oprykning til serie 3. Og denne gang lykkedes det, idet Hornbæk serie 3 blev besejret med 2-1 på kunstgræsbanen i Randers.

Formand for Skelund IF Søren Engelhard fortæller:

Det blev en meget velspillet og intens kamp, hvor Hornbæk nok havde mest spil, mens Skelund viste en solid defensiv og var farlige på omstillinger.

Hornbæk bragte sig foran 1-0 mod slutningen af 1. halvleg, men Skelund fik hurtigt slået tilbage på et glimrende mål af Jeppe Lykke Hansen, så stillingen var 1-1 ved pausen.

Efter pausen fortsatte en intens kamp, men midt i 2. halvleg bragte Mark Brix Christensen Skelund foran med 2-1 med en flot scoring.

Resten af kampen pressede Hornbæk hårdt på for en udligning, men Skelund-spillerne holdt stand. Skelund kunne mod slutningen af kampen endda have scoret yderligere et par mål på omstillinger mod et hårdt satsende Hornbæk-hold. Kampen kronede dermed en rigtig fin sæson med oprykning til serie 3.

Det har i det hele taget været en god sæson for Skelund IF, der udover oprykningen til serie 3 også kunne glæde sig over at have yderligere 2 hold i kamp i år (serie 5 og serie 6).

Serie 5 leverede gode kampe sæsonen igennem, og kunne i efteråret glæde sig over, at man hentede point nok allerede i første halvdel af sæsonen og dermed kom i den halvdel, der skulle spille om oprykning efter ombrydning af puljerne. Her landede man på 4. pladsen, hvilket også var sidstepladsen i puljen, men det skete efter flere rigtig gode præstationer af de mange unge spillere, samt et par solide rutinerede kræfter.

Bestyrelsen havde måske lidt optimistisk tilmeldt et serie 6 hold ved turneringsstart i foråret. Ønsket fra formanden, Søren Engelhard, var at de mange spillere, der havde deltaget i træningen i vintermånederne, skulle have mulighed for at komme ud at spille kampe - uanset alder, fysik og niveau, når blot man havde det sjovt og kammeratskabet var i top.

Dette lykkedes over al forventning og klubben kunne efter forårssæsonen notere sig, at det var lykkedes at stille hold i alle tre rækker, uden at måtte melde afbud til en eneste kamp. En præstation der skyldes stor velvilje og indsats fra alle klubbens spillere og holdledere. I efteråret måtte der desværre meldes afbud til et par kampe, hvilket primært skyldes flere skader på alle holdene - og så løb man altså et par gange tør for spillere.

Klubbens afslutningsfest tegnede billedet på den gode sæson og man kunne notere knap 60 deltagere, der havde en fantastisk aften med pokaler, taler og hyggeligt samvær.

Sluttelig skal der lyde en stor tak til alle dem, der har bakket op om klubben i 2019. Det gælder naturligvis klubbens sponsorer, alle de frivillige hjælpere, bestyrelsen, spillerene og ikke mindst de mange tilskuere, der trofast og talrigt har fulgt klubbens hold gennem sæsonen.

Der var omkring 50 medrejsende tilskuere til play-off-kampen i Randers, ligeledes til play-off-kampen i foråret i Dronningborg og tæt på det samme til den sidste puljekamp i Hadsund, hvor oprykningen også kunne være kommet i hus.

Tak for en god sæson - vi ses i 2020!
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hadsund og omegn
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev