Del på Facebook   Print siden

Skattestyrelsen udbetaler rentefrie momslån for 4,1 mia. kr.

Her og Nu
Tirsdag 19. maj 2020 kl. 10:00

Skattestyrelsen udbetaler rentefrie momslån for 4,1 mia. kr.
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Indtil videre har 14.000 virksomheder søgt om et rentefrit lån svarende til den moms, de indberettede i marts. I den første uge har Skattestyrelsen godkendt lån for 4,1 mia. kr. til godt 13.100 virksomheder. Ansøgningsfristen udløber 15. juni 2020.

For at styrke danske virksomheders likviditet under coronakrisen har små og mellemstore virksomheder siden 5. maj kunnet søge om et rentefrit lån, der svarer til den moms, de har indberettet i marts. Lånemuligheden gælder også lønsumsafgiften for visse virksomheder.

Skattestyrelsen har i løbet af den første uge modtaget og behandlet omkring 14.000 ansøgninger. Godt 13.100 virksomheder har indtil videre fået godkendt rentefrie lån på samlet set 4,1 mia. kr. Skattestyrelsen udbetaler lånene løbende, og derfor står de fleste af pengene allerede på virksomhedernes konti.

- Vi behandler ansøgningerne i takt med, at de kommer ind, og vi forventer at udbetale pengene til virksomhederne inden for fem arbejdsdage. I løbet af den første uge har vi godkendt lån for 4,1 mia. kr. til godt 13.100 virksomheder. Langt de fleste virksomheder har allerede fået pengene udbetalt, og for den resterende del er pengene på vej til dem, siger Peter Thorgaard, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Knap 900 virksomheder har fået afslag på et rentefrit moms- eller lønsumsafgiftslån. Det svarer til 6 pct. af de behandlede ansøgninger.

- Når en virksomhed får afslag på et lån, sker det hovedsageligt, fordi de ikke har indsendt momsangivelsen i marts til tiden, og så er man ikke berettiget til et lån. Derudover er der enkelte, der har fået afslag, fordi ejeren eller ledelsen i virksomheden tidligere har fået dom for skatte- eller afgiftssvig, forklarer Peter Thorgaard.

En række andre virksomheder har også fået afslag, fordi de tidligere har fået fastsat deres moms, afgifter eller A-skat af Skattestyrelsen. Dette skyldes, at virksomhederne ikke har indsendt en angivelse, som de skulle. Denne gruppe kan komme i betragtning til et lån, hvis de indsender en angivelse for de relevante perioder.

Ansøgningerne om udbetaling af lånet skal ske gennem virk.dk, men behandles af Skattestyrelsen. Skattestyrelsen forventer, at ordningen kan bruges af omkring 300.000 virksomheder, der samlet vil kunne få lån for omkring 35 mia. kr. Ansøgningsfristen udløber den 15. juni 2020, og lånet skal tilbagebetales senest den 1. april 2021.

Lånemuligheden gælder også for virksomheder, der har afregnet lønsumsafgift efter den såkaldte metode 4 med frist den 15. april. Det drejer sig fx om tandlæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og vognmænd, herunder taxa.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Lad hunden arbejde for føden
Lad hunden arbejde for føden
Her og Nu
46 procent flere opkald om sæler
46 procent flere opkald om sæler
Her og Nu
Forsikring af dit kæledyr
Forsikring af dit kæledyr
Her og Nu
Hold dig fra åbne wifi-netværk på ferien
Hold dig fra åbne wifi-netværk på ferien
Her og Nu
NILLES Rejser: Vi havnede i en umulig situation
NILLES Rejser: Vi havnede i en umulig situation
Her og Nu
Fem ting du skal være opmærksom på, når du udlejer din bolig i ferien
Fem ting du skal være opmærksom på, når du udlejer din bolig i ferien
Her og Nu
Dagens Sommerferietips: En hyggelig grillaften
Dagens Sommerferietips: En hyggelig grillaften
Her og Nu
Red Barnet holder sommerferie for rekordmange udsatte børn og familier efter corona-krisen
Red Barnet holder sommerferie for rekordmange udsatte børn og familier efter corona-krisen
Her og Nu
Flere seniorer spænder hjelmen
Flere seniorer spænder hjelmen
Her og Nu
Feriehusudlejer: Tabte feriehusovernatninger kan indhentes i skuldersæsonen
Feriehusudlejer: Tabte feriehusovernatninger kan indhentes i skuldersæsonen
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev