Del på Facebook   Print siden

Sjældne fugle yngler med succes på Østkysten

Øster Hurup og omegn
Onsdag 5. august 2020 kl. 07:00

Sjældne fugle yngler med succes på Østkysten
Foto: Privat


Af Klaus Hansen

200 ungfugle er gået på vingerne fra fuglekolonien på revlen nord for Als Odde

Det vakte kolossal opsigt blandt eksperter og amatør-ornitologer, da mere end 700 sjældne og truede fugle i forsommeren slog sig ned på en revle nord for Als Odde. Fuglekolonien talte nemlig ikke mindre end 480 havterner, 32 dværgterner og 190 klyder; En helt usædvanlig stor fugleflok efter dansk målestok.

Begejstringen blev hurtig afløst af en bekymring for om de sjældne fugle nu ville få mulighed for at yngle i fred og ro. Terner og klyder bygger nemlig reder på stranden og er ekstremt sårbare, mens de yngler.

Bekymringer gjort til skamme
Selvom kolonien i løbet af sommeren udviklede sig til et stort tilløbstykke, er fagfolkenes bekymringer heldigvis blevet gjort til skamme. En nylig optælling viser nemlig, at mere end 200 ungfugle er gået på vingerne.

Det vækker glæde hos biolog Anders Horsten, som med bange anelser har fulgt udviklingen tæt.

- Folk har i vid udstrækning fulgt vores anvisninger, så strandfuglene har fået lov til at yngle i ro og mag. Vi er naturligvis meget taknemmelige over, at man har respekteret fuglene og holdt sig i behørig afstand til rederne, siger Anders Horsten.

Populær sommerattraktion
Anders Horsten er glad for, at fuglekolonien blev en populær sommerattraktion på østkysten.

- Det er dejligt, at så mange mennesker har besøgt kolonien og fået en helt unik naturoplevelse. Jeg er sikker på, at det skærper opmærksomheden om, at vi er nødt til at værne om vores enestående natur, hvis vores børn og børnebørn også skal have mulighed for at opleve den, siger Anders Horsten.

Kommunen har et særligt ansvar for at værne om fuglenes levesteder. EU har nemlig udpeget kattegatkysten til et særligt fuglebeskyttelsesområde. I den forbindelse har Naturstyrelsen og Mariagerfjord Kommune sat skilte op langs stranden, som fortæller om de besøgende om, hvordan de tager hensyn til de sjældne fugle.

Flyver langs kysten
Ifølge Anders Horsten er det slet ikke for sent at opleve de smukke fugle, skønt de fleste nu har forladt kolonien.

- De fleste unger er fløjet fra rederne og de flyver langs kysten, hvor man lige nu kan se dem i stort tal ved molerne ved Als, Als Odde og Øster Hurup. Nu krydser vi bare fingre for, at ternerne og klyderne vender tilbage næste år, når det atter er tid til at bygge rede og yngle, slutter biologen.


Naturstyrelsen og Mariagerfjord Kommune sat skilte op langs stranden, som fortæller om de besøgende om, hvordan de tager hensyn til de sjældne fugle.


© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Femårsplan skal skabe rigere plante- og dyreliv i Mariagerfjord
Femårsplan skal skabe rigere plante- og dyreliv i Mariagerfjord
Øster Hurup og omegn
Generalforsamling 2020 og sæsonstart i Kattegats Vandhunde
Generalforsamling 2020 og sæsonstart i Kattegats Vandhunde
Øster Hurup og omegn
Borgmesteren modtog 724 underskrifter
Borgmesteren modtog 724 underskrifter
Øster Hurup og omegn
3 ryttere angrebet af 4 aggressive hunde | Dyrlæge tilkaldt | Bøde og erstatningskrav til hundeejer
3 ryttere angrebet af 4 aggressive hunde | Dyrlæge tilkaldt | Bøde og erstatningskrav til hundeejer
Øster Hurup og omegn
Langt højere bjerge | Koncert i Als Kirke
Langt højere bjerge | Koncert i Als Kirke
Øster Hurup og omegn
Korprøver i Als Kirke
Korprøver i Als Kirke
Øster Hurup og omegn
Ugens bolig | Sommerhus på 85 kvm samt 17 kvm udestue
Ugens bolig | Sommerhus på 85 kvm samt 17 kvm udestue
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Peter Mygind og Lene Beier
Foredrag med Peter Mygind og Lene Beier
Øster Hurup og omegn
Klarissa Modetøj lukker ned
Klarissa Modetøj lukker ned
Øster Hurup og omegn
Konfirmander lørdag d. 22 og søndag d. 23. august 2020 Skelund
Konfirmander lørdag d. 22 og søndag d. 23. august 2020 Skelund
Øster Hurup og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev