Annonce
Del på Facebook   Print siden

SF: Ja til vindmøller i Als Enge

Debat
Tirsdag 18. august 2020 kl. 15:00

SF: Ja til vindmøller i Als Enge
Arkiv billede


SF: Ja til vindmøller i Als Enge
Peder Larsen, SF
Af Carina Kondrup

Peder Larsen, Byrådsmedlem for SF i Mariagerfjord Kommune, tilkendegiver her SF’s holdning til vindmøller i Als Enge:

I SF mener vi, at den grønne omstilling kun går for langsomt, vores klode bliver varmere år for år.

Derfor støtter SF den vindmølle og solcellepark, som er foreslået i Als Enge og som kan forsyne ca 30.000 husstande med el i fremtiden.

Er vindmøller grimme eller smukke?

Jeg mener de er smukke, fordi de bidrager til den grønne omstilling og fordi de gavner lokalsamfundet. Alle i nær radius af møllerne får ret til at købe anparter, som pt giver et meget godt afkast.
Dernæst får lokalsamfundet ca 150.000 kr om året til aktiviteter (det 4 dobbelte af hvad kommunen giver til forsamlingshuse) i de næste 30 år

Mht bekymringer, så er nærmeste mølle 800 m væk, hvor der IKKE er lavfrekvent støj, ej heller skygger fordi møllerne er computerstyret og drejer, så det ikke sker.

Sidste punkt, er at Als Enge for lang tid siden, blev et af 6 områder, hvor kloge folk har udpeget områderne til vindmølleområder. Det er tidligere blevet godkendt af hele byrådet.

Som SF'er, der er det grønneste parti i MFK byråd, synes jeg det er useriøst at være imod et projekt, som kan levere til 30.000 husstande eller Power 2X, hvor man laver elektricitet om til noget andet, f.eks brint.

Og ja, nogen må ofre sig en lille smule for at Danmark omstiller sig til grøn energi

Konservative er vist kun på tidlig stemme høst.




Kommentarer til artiklen:
"Mht bekymringer, så er nærmeste mølle 800 m væk, hvor der IKKE er lavfrekvent støj". Må desværre sige dette er faktuelt forkert. Og hvis du ikke ved bedre så skal du ikke stemme. Du bliver nødt til at sætte dig ind i tingene. Lavfrekvent støj kan rejse op til 5 kilometer inden det dumper ned. Og det skal nærmere ses som trykbølger. Du bliver nødt til at forholde dig til hvem som laver rapporterne
Niels, 09-12-2020 13:29:25

Mon SF nogensinde kommer til fornuft, når vi taler grøn omstilling? Alt kan åbenbart legitimeres, alle hensyn må vige, når vi taler prioritering af den grønne omstilling. Ingen er vel modstander af den grønne omstilling, men det bør vel ikke forhindre os i at tænke og handle fornuftigt. At opstille 8-10 kæmpevindmøller i et særdeles naturskønt område er det glade vanvid, og møllerne hører rettelig hjemme på havet. Man bliver efterhånden lidt træt af alle de politikere, der tror, at alt må vige i klimakampens hellige navn.SF tilsidesætter fuldstændig hensynet til de fastboende, områdets naturmæssige og rekreative værdier med fredsskov, Natura 2000 område m.v. samt de mange ejere af fritidshuse i området. At man vil give tilskud til foreningslivet og mulighed for at lokale kan købe vindmølleanparter er blot hold-kæft bolcher, som viser, at SF overhovedet ikke har forstået, hvad dette handler om. Som nybagt ejer af et fritidshus i området blev jeg chokeret over disse planer og havde nok ikke købt huset, hvis jeg havde været bekendt med disse planer på købstidspunktet. I håbet om, at SF besinder sig og at det samlede byråd i MF-kommune skrinlægger disse planer. Er det for meget at håbe på?

Michael Agerholm, 27-09-2020 11:49:23

til havs til havs til havs - er det eneste rigtige svar på opstilling af møllerne - lad os nu ikke spolere mere landskab end der allerede er spoleret med møllerne på Overgaard. Tænk på naturen og mennesker istedet for de møllerier som fylder alt for meget i vores natur.
erik christensen, 22-09-2020 11:54:45

Jeg kan ganske enkelt ikke forstå den arrogance SF tillader sig at udfolde over for lokalbefolkningen i Als området. Det må bero på uvidenhed!
Anholt Vindmølle park har en kapacitet på 400 MW. Den er placeret langt ude i havet og generer ikke nogen. Mellem Anholt og Læsø er der med lidt god vilje nok plads til at sætte yderligere 2000 MW kapacitet op uden at det giver gener for nogen som helst. Det giver ganske enkelt ikke mening at sætte kæmpemøller op på land med den teknologi der er til rådighed i dag.
Ejgil G. Madsen, 21-08-2020 15:38:27

Hvis det ender med at det bliver de store møller der bliver opstillet (Hovedforslaget er 8 vindmøller med en højde af 180 meter (Vestas V162-5,6 MW))kan man gå ind på Vestas hjemmeside og se at hver mølle støjer max 104 dba. Det svarer til støjen fra et diskotek. Det vil uden tvivl gå ud over de omliggende naturområde. Mit spørgsmål går på, hvorfor SF fravælger naturens- og menneskenes interesser? når tilsvarende effekt kan opnås ved at anbringe møllerne til havs.
Svend Lund, 19-08-2020 21:39:40

Kan den grønne SFér så forklare, hvorfor møllerne absolut skal stå tæt på bebyggelse, når der er god plads andre steder med bedre afstand....og skal det absolut være i Als Enge kan man jo mageligt rykke møllerne et par km sydpå, ned til fjorden. Her er der god plads og udsigten er i forvejen spoleret af møllerne på Overgaard.
Jan Michno, 19-08-2020 17:27:32


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Debat
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Debat
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Debat
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Debat
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat
EU vedtager lov om planteforædling
EU vedtager lov om planteforædling
Debat
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev