Del på Facebook   Print siden

Se tilfredsheden med dit barns dagtilbud

Danmarkidag
Onsdag 22. juni 2022 kl. 07:00

Se tilfredsheden med dit barns dagtilbud
Foto: sundhedsplejersken.nu


Af Redaktionen

Se tilfredsheden med dit barns dagtilbud

Forældre i hele landet er godt tilfredse med deres børns dagtilbud. Det viser en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse, som skal understøtte det lokale arbejde med kvalitetsudvikling i dagtilbud.

Siden oktober 2021 har over 120.000 forældre deltaget i en undersøgelse af tilfredsheden med landets kommunale og selvejende daginstitutioner samt kommunale dagplejer. Resultaterne viser, at forældrene overordnet er godt tilfredse: 86 pct. af forældrene svarer, at de samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med deres børns dagtilbud. Tilfredsheden varierer dog, særligt mellem de enkelte dagtilbud. Det er muligt at dykke ned i resultaterne i hver enkelt kommune og hvert enkelt dagtilbud her:

https://im.dk/arbejdsomraader/kommunal-og-regionaloekonomi/landsdaekkende-brugertilfredshedsundersoegelser-btu/brugertilfredshedsundersoegelsen-af-dagtilbud

Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse i dagtilbuddene er den anden i rækken af brugertilfredshedsundersøgelser, der gennemføres på forskellige velfærdsområder i perioden 2019-2022. Den første undersøgelse af folkeskolen og SFO blev gennemført i 2020. Det er første gang, der er gennemført en landsdækkende undersøgelse af alle kommunale og selvejende daginstitutioner og kommunale dagplejer i alle kommuner.

Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik og undersøger blandt andet tilfredsheden med dagtilbuddenes aktiviteter, personalets indsats for at sikre tryghed, tage udgangspunkt i børnenes perspektiv og skabe gode børnefællesskaber samt samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældrene.

"Det er afgørende for det gode børneliv her og nu og for børns videre færd i skolen og i tilværelsen, at de får en god og tryg start på livet. Derfor glæder det mig meget, at forældrene er tilfredse med det tilbud, vi giver dem og deres børn. Efter to hårde år med corona er det her et stort skulderklap til de mange dygtige og passionerede ansatte i vores dagtilbud," siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Når vi hver morgen afleverer vores børn i et dagtilbud, har vi også en forventning om, at de møder et tilbud af høj kvalitet, hvor de både trives, lærer og udvikler sig. Derfor er jeg også glad for at se, at forældrenes tilfredshed med deres barns dagtilbud er høj. Det er vigtigt, at vi både nationalt og lokalt kan følge kvaliteten, og jeg håber, at den enkelte kommunalbestyrelse, forvaltning og institution vil bruge resultaterne som afsæt for en lokal dialog om, hvordan vi skal ændre og justere for at gøre det endnu bedre," siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

"Gode dagtilbud er afgørende for, at vores børn får en god start på livet. Jeg er derfor glad for at se, at forældrenes tilfredshed med deres børns dagtilbud er høj. Dagtilbudsområdet er et af de velfærdsområder, som regeringen sætter fri med velfærdsaftalerne. Jeg er sikker på, at det vil give plads til medarbejdernes faglighed og fremme nærvær og arbejdsglæde. Når vi sætter fri, skal vi samtidig lytte ekstra nøje og tage forældrenes oplevelse af kvaliteten seriøst. Her er de nationale brugertilfredshedsundersøgelser et vigtigt redskab til også fremover at følge med i tilfredsheden," siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Tour de France i Jylland bliver en trafikal joker
Tour de France i Jylland bliver en trafikal joker
Danmarkidag
Rigspolitiet har pålagt teleudbydere at foretage målrettet logning
Rigspolitiet har pålagt teleudbydere at foretage målrettet logning
Danmarkidag
Initiativer mod digitale krænkelser
Initiativer mod digitale krænkelser
Danmarkidag
Gratis tandpleje for 18-21-årige
Gratis tandpleje for 18-21-årige
Danmarkidag
Dramatisk anden etape
Dramatisk anden etape
Danmarkidag
Du må gerne sælge mad langs etapen
Du må gerne sælge mad langs etapen
Danmarkidag
Se trafikbudskaberne på Tour de France-ruterne
Se trafikbudskaberne på Tour de France-ruterne
Danmarkidag
Drop bilen under Københavns gule folkefest
Drop bilen under Københavns gule folkefest
Danmarkidag
Tilskud til energieffektivisering i erhvervsbygninger
Tilskud til energieffektivisering i erhvervsbygninger
Danmarkidag
Hvad gør vi, hvis vores medarbejder bliver syg før eller i sin ferie?
Hvad gør vi, hvis vores medarbejder bliver syg før eller i sin ferie?
Danmarkidag


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev