Del på Facebook   Print siden

Se listen: Danskernes farlige cykelvaner kan koste dyrt

Danmarkidag
Lørdag 6. april 2024 kl. 07:00

Se listen: Danskernes farlige cykelvaner kan koste dyrt
Køre over for rødt, køre på fortovet eller ligefrem modsat færdselsretningen. Det er bare nogle af cyklisternes dårlige vaner, viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige


Køre over for rødt, køre på fortovet eller ligefrem modsat færdselsretningen. Det er bare nogle af cyklisternes dårlige vaner, viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige. Mange af vanerne er ulovlige og dyre i bøder.

Det er et sikkert forårstegn, når cyklister strømmer ud på veje og cykelstier for at komme hurtigt frem i trafikken. Men ikke alle cyklister opfører sig eksemplarisk. Næsten hver tredje indrømmer, at de har kørt på fortovet, mens næsten hver fjerde har drejet til højre, når der var rødt, og hver sjette har kørt i fodgængerfeltet.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.

Flere af de dårlige vaner hos cyklister er ulovlige, og politiet kører derfor jævnligt kampagner med fokus på cyklisternes adfærd. Bøden for at køre over for rødt er fx på 1000 kr. Man må kun svinge til højre for rødt få steder, hvor skiltning viser, at det er tilladt. Det koster 700 kr. i bøde at køre på fortovet, i et fodgængerfelt eller mod færdselsretningen på cykelstien.

”Det er naturligvis trælst at få en bøde, hvis man synes, at man har helt styr på det, når man lige smutter over for rødt, eller har kørt lidt i et fodgængerfelt. Men vi ser faktisk nogle alvorlige skader, hvor cyklister er involveret, og selv om mange kører med cykelhjelm, er man altså stadig en blød trafikant”, siger Lene Rasmussen, som er skadedirektør i Gjensidige.

Pas på med mobiltelefonen

Mange af undersøgelsens uvaner handler om, at cyklister bruger mobiltelefoner, mens de cykler. 10 procent svarer, at de har brugt telefonen håndholdt til at læse eller sende beskeder på, eller at de har tjekket sociale medier, mens de har kørt på cykel. 10 procent har talt i telefon på cyklen, mens fem procent har taget et foto eller en selfie.

Undersøgelsen viser også, at det især er blandt de 18-29-årige og i Region Hovedstaden, at de dårlige vaner har bidt sig fast, og det er ifølge Lene Rasmussen en ærgerlig tendens.

”Det er generelt positivt, at så mange vælger cyklen frem for bilen. Men i byerne er der også meget trafik og mange ting, der kan spille sammen om, at en ulykke kan opstå. Derfor gælder det her i særlig grad om at holde fokus på at cykle og ikke lave alle mulige andre ting samtidig”, siger Lene Rasmussen.

Top 5 vaner hos danske cyklister:

1. Køre på fortovet
2. Dreje til højre for rødt
3. Køre lige over for gult, selvom man kan nå at stoppe
4. Køre i fodgængerfelt
5. Køre lige over for rødt, når der ikke er anden trafik

Om undersøgelsen:  

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.008 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © YouGov for Gjensidige i februar 2024. 





© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Danmarkidag
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Danmarkidag
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Danmarkidag
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
Danmarkidag
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Danmarkidag
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Danmarkidag
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Danmarkidag
Trods stor stigning i hudkræft: Danskerne glemmer solcremen i sommervarmen
Trods stor stigning i hudkræft: Danskerne glemmer solcremen i sommervarmen
Danmarkidag
Sensor giver bedre liv til mennesker med type 2-diabetes
Sensor giver bedre liv til mennesker med type 2-diabetes
Danmarkidag
2023 var et succesfuldt sporteventår i Danmark
2023 var et succesfuldt sporteventår i Danmark
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev