

Sangsvanernes rejse | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Hadsund og omegnLørdag 16. januar 2021 kl. 14:00

Arkiv billede |
Af Carina Kondrup
Den danske sangskat er mangfoldig og gemmer på mange kendte og ukendte sange. Vidste du, at der er udgivet en sangbog med lokale sange fra Mariager Fjord?
Foråret 2020 har vist os - hvis vi ikke allerede vidste det - at netop sangen kan noget helt specielt: Den kan samle os og få os til at føle os som del af et fællesskab. Den kan udtrykke sorg og alvor og den kan være med til at fejre de festlige dage.
Vi på Fjordavisen.nu vil gerne være med til at udbrede kendskabet til alle de lokale sangskatte.
Denne sang hedder Sangsvanernes rejse og er skrevet af Janicke Becker Arnbak. I Stinesminde venter man hvert efterår på at høre sangsvanerne komme til Mariager Fjord.
Janicke og familie bor tæt ved vandet og følger dermed sangsvanernes liv. De kan høre, når sangsvanerne rejser afsted igen før foråret.
Sangsvanernes Rejse
Tekst: Janicke Becker Arnbak
Melodi: “Det løvfald, som vi kom alt for nær” af Tony Vejslev, eller Janicke Becker Arnbaks egen melodi.
I Ruslands søer, sang så elskovsfuld
i siv og græsser, æg og svanekuld,
dér svaner i den korte sommer bor
I søer blå af lyset højt mod nord.
De unge svaner stærke vinger får
og spiser løs, for tiden hurtigt går.
De gamle håber kræfterne de bær’
og øver sig før årets lange færd.
De flyver over tinder over fjeld
og under stjerner store himmelhvælv
væk fra sibirisk vinter rå og kold
i pileformation og mange hold.
Jeg lytted’ efter gylden svanesang,
de kom en nat på vide vingefang
med hvide brus i vingerne fra nord
her synger de hver nat på vores fjord.
Men hør det tør på Mariager Fjord,
da véd de isen smelter højt mod nord.
En længsel efter tundra-søer blå
og elskovssang og svaneunger små.
Afsted, afsted I flyver i en fart,
nu forår kommer her til landet snart.
I trøsted’ os i vinter mørk og lang
med jeres gyldne vintersvanesang
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hadsund og omegn
![]() Guldbryllup i Hadsund Hadsund og omegn | ![]() | ![]() I aften falder hammeren over 480 flaske rødvin Hadsund og omegn |
![]() | ||
![]() Sportigan i Hadsund er klar til genåbning på mandag Hadsund og omegn | ![]() | En læser undrer sig over parkering i Hadsund Hadsund og omegn |
![]() |
![]() Ledige erhvervslejemål i Terndrup Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Ugens bolig | Rummelig og velindrettet villa i Rostrup! Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Afstemning i Mariagerfjord byråd | Fingerbøl i Hadsund må nu forblive ultramarin Hadsund og omegn |
![]() | ||||
![]() Begravelsen finder sted fra Vive Kirke den 27. februar Hadsund og omegn | ![]() | ![]() MENY i Als skåner klimaet Nedbringer CO2 udledningen med 7 ton Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Dødsfald | Hadsund Hadsund og omegn |
![]() |