Annonce
Del på Facebook   Print siden

Samvær på afstand på Sødisbakke

Mariager
Onsdag 18. juli 2018 kl. 14:00

Samvær på afstand på Sødisbakke
På billedet ses værkstedsassistent Poul Henriksen (yderst til højre) med det stolte byggehold foran det lille nybyggede hus.(foto: Palle Sund)


Udeholdet på Sødisbakke har som pædagogisk arbejdsprojekt bygget et lille hus i haven, så en anden beboer kan sidde og være med i fællesskabet på afstand, da hun har behov for dette.
.
Af Helle Schiønning

I Samværs- og Aktivitetstilbuddenes afdeling Bøgely på Sødisbakke i Mariager står et lille venligt hus i et hjørne i haven. Fra den åbne dør kan man sidde og kigge ud og følge med i, hvad der sker i området omkring Bøgely.

Huset er bygget til en dame, som bor på Sødisbakke. En dame som har brug for at kunne være med i fællesskabet på afstand. I huset står en gyngestol og en almindelig stol og udenfor hænger der en gynge. En lille oase som emmer af omsorg for netop denne dame.

Noget af det mest fantastiske ved det lille hus er, at huset er bygget af andre udviklingshæmmede beboere på Sødisbakke, som dagligt beskæftiges i Samværs- og Aktivitetstilbuddenes afdeling Udehold.

Værkstedsassistent Poul Henriksen fik idéen, da han hørte, at en beboer havde brug for et lille afgrænset område.

- Udeholdets brugere holder af meningsfyldte opgaver, og hvad kan være mere meningsfyldt end at glæde et andet menneske. Arbejdet med huset er gået strygende. Motivationen var høj, da huset blev bygget, og stoltheden var stor, da det var færdigt, Men glæden var uovertruffen, da husets fremtidige ejer første gang tog huset i brug, fortæller Poul Henriksen og fortsætter:

- Jeg har arbejdet på Sødisbakke i 14 år, og jeg ved hvor meget meningsfyldthed hænger sammen med motivation og arbejdsglæde.

I tråd med Gentle Teaching tilgang

Huset er et pædagogisk arbejdsprojekt endda et økonomisk bæredygtigt et af slagsen, da træet er affaldstræ købt for meget små penge.

- Det er fantastisk at have medarbejdere, som er fulde af gode idéer, griber mulighederne og sørger for at alt sker i samværs- og fællesskabets ånd, siger Malene Wendtland, der er leder af Samværs- og Aktivitetstilbuddene på Sødisbakke og fortsætter:

- Vi arbejder ud fra Gentle Teaching tilgangen, som betyder at vi arbejder med kærlige øjne, kærlige hænder og kærlig stemme i et samvær, hvor alle skal opleve, at de er betydningsfulde – netop disse fire elementer har været tilstede i dette projekt takke været vores dygtige personale og brugere.

Fakta om Sødisbakke

Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Sødisbakke har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med deres kunder - kommunerne.

Samtidig er Sødisbakke Danmarks største leverandør af viden og pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) indenfor deres felt. Sødisbakke har 127 beboere fordelt på 11 pædagogiske afdelinger og ét Samværs- og Aktivitetstilbud.





© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
Mariager og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev