

Sammenstød med to totalskadede biler
Hobro og omegnOnsdag 10. maj 2023 kl. 17:00

Foto: Rigspolitiet |
I går eftermiddags var der et større færdselsuheld i krydset Hobrovej/Tobberupvej ved Hobro. Heldigvis endte det uden alvorlige personskader, men med stor materiel skade.
- En 32-årig kvinde fra Risskov kommer kørende af Ulstrupvej i vestlig retning og fortsætter frem for ubetinget vigepligt, hvorved hun påkører en anden personbil ført af en 39-årig kvinde fra Hobro, der kørte af Hobrovej i sydlig retning, oplyser politikommissær Ann-Britt Miller fra Hobro Politi og uddyber:
- Begge førere blev kørt til tjek på Aalborg skadestue, men der skete heldigvis ingen alvorlige personskader. Begge biler var dog totalskadede.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hobro og omegn