Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sættevognstrækker i kompleks bødesag på over 100.000 kroner

Mariagerfjord og omegn
Mandag 9. september 2019 kl. 19:00

Sættevognstrækker i kompleks bødesag på over 100.000 kroner
Arkivbillede


Tungvognscenter Nord ved Nordjyllands Politi kontrollerede fredag den 30. august 2019 en estisk trækker (lastbil) med en dansk sættevogn. Man fandt 33 lovovertrædelser – bøden lød på 107.000 danske kroner...
.
Af Klaus Hansen

Fredag morgen den 30. august 2019 standsede politiets Tungvognscenter Nord en estisk indregistreret trækker med dansk sættevogn på motorvej E45 ved afkørslen Hjallerup/Lyngdrup.

”Da vi standsede chaufføren, legitimerede han sig med svensk og ukrainsk pas, da han havde dobbelt statsborgerskab. Han boede aktuelt i Ukraine og havde ukrainsk kørekort, men samtidig norsk førerkort og norsk chaufføruddannelsesbevis. Manden fremviste samtidig transportpapirer for international indgående transport fra Sverige til Danmark. Så det var allerede dér en kompleks situation,” fortæller politikommissær Claus Kjær-Pedersen, Tungvognscenter Nord.

Problemer med tachografen
Politiet fik hurtigt en fornemmelse af, at pågældende chauffør og hans vognmand langtfra levede op til de lovmæssige krav, så der var brug for en dybdegående undersøgelse af køretøjet og chaufførens papirer. Tachografen viste eksempelvis, at chaufføren aktuelt holdt pause, at der blev kørt uden kort (hvilket ikke var tilfældet), og at tidsangivelserne ikke stemte overens med reel dansk tid.

”I sådan en situation ved vi, at der enten er en fejl på systemet, på kortet i tachografen, eller at der er tale om bevidst snyd – det vil sige, at man har manipuleret med teknikken for at køre-/hviletiderne skal fremstå anderledes,” forklarer Claus Kjær-Pedersen.

Det viste sig, at chaufførens kort var udløbet den 15. juni 2019. Samme dato var ifølge tachografen chaufførens sidste kørsel – hvilket tydeligvis ikke var i overensstemmelse med virkeligheden.

Videre undersøgelser afdækkede 33 lovovertrædelser
På politigården i Aalborg kunne politiet konstatere, at chaufførens uddannelsesbevis også var udløbet. Chaufføren blev efterfølgende afhørt med hjælp fra en tolk, trækkeren blev grundigt kontrolleret, og man var i dialog med speditøren, anklagemyndigheden og politiets regnskabsafdeling for slutteligt at kunne summere overtrædelserne og de mange sigtelser op i følgende:

23 kørsler på ugyldigt førerkort
8 overtrædelser af køre-/hviletidsreglerne
1 overtrædelse mht. udløbet chaufføruddannelsesbevis
1 overtrædelse idet tilladelse til kørsel i EU ikke var gyldig
Forholdene måtte registreres under i alt 65 journalnumre, og den samlede bøde lød (pga. bødeloftet i køre-/hviletidssager) på ”kun” 107.000 kroner, som chauffør og vognmand skulle udrede til den danske stat. Bøden blev betalt, og politiet udleverede trækkeren og lasten.

Chaufføren fik desuden en betinget frakendelse af førerretten.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev