

Sæson for ny asfalt i Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord og omegnSøndag 22. maj 2022 kl. 11:00

En række veje i fjordkommunen får i de kommende måneder ny belægning. Foto: Mariagerfjord Kommune |
Af. Birgitte Holm
Sæson for ny asfalt i Mariagerfjord Kommune
Snart vil duften af ny asfalt blande sig med duften af sommer på flere gader og veje i hele fjordkommunen
Det sker, når en række veje - som led i kommunens løbende vedligehold af vejene - i de kommende måneder får ny belægning.
Man har faktisk allerede kunnet møde kommunens entreprenør, Munck Asfalt a/s, på vejene, idet en del af Fjordgade i Mariager, dele af Øster Hurupvej i Als og Norupvej fra Hadsundvej til Falslev fik ny asfalt i april.
- Nu er vi sammen med Munck Asfalt A/S gået i gang med forberedelserne til de kommende mere omfattende arbejder, hvor der på flere veje vil blive udlagt nyt slidlag i hele vejens bredde, fortæller Bjarne Andersen, der er driftsplanlægger i Mariagerfjord Kommune.
Pas på småsten
Nogle af vejene uden for byerne får et såkaldt OB-slidlag, hvilket vil sige, at vejen får en overfladebehandling, der afsluttes med et lag småsten.
Et OB-slidlag er fleksibelt og særligt velegnet til veje, hvor underlaget arbejder meget. Det kan eksempelvis være gamle markveje, der på et tidspunkt er blevet asfalteret. Og her er det en god ide, at bilisterne færdes med ekstra opmærksomhed, lyder det fra Bjarne Andersen.
- Selvom vores entreprenør er grundig med at tromle og suge småsten op, så er risikoen for stenslag lidt større, når denne type belægning lige er lagt ud. Så for at minimere risikoen for stenslag - både for en selv og for medtrafikanterne - skal bilisterne være opmærksomme og overholde de anbefalede hastigheder.
I byerne er følgende veje udpeget til nyt asfalt:
Hobro: Bakkely, H I Bies Plads, Homarksvej, Krogsvej, Ærøvej, P-plads på Horsøvej
Oue: Skrænten
Øster Hurup: Duevej
Assens: Birkevej
Mariager: Himmelkol
Arden: Ringvejen 24-26 b, Fredensgade (nederste del), Brovej
Vebbestrup: Lærkegade, Birkegade
Østre Doense: Valmuemarken, Kastaniealle, dele af Storegade, Solvangen
På flere af disse veje skal der udføres kantstensarbejder, inden asfalten kan udlægges.
Uden for for byerne vil følgende veje få nyt slidlag:
-Skivevej i Hobro fra Ølsvej og ud til motorvejen
-Randersvej fra Langelandsvej og til Nr. Onsildvej
-Ouevej, fra Oue og til Valsgård
-Lundgaard Hedevej, fra Hobrovej og frem til byskiltet
-Havnen i Stinesminde
Desuden vil følgende veje uden for byerne i løbet af august få en overfladebehandling i form af et såkaldt OB-slidlag:
-Lillemøllevej
-Hornsmarken
-Brøndumvej
-Birkholmvej
-Nørrevangsvej
-Stinesmindevejen
-Skalborgvej
© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Aalborg Lufthavn ser frem til en fortsat travl sommer Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Røveri i Dagli’Brugsen i Gjerlev Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 26 Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Bibliotekaren anbefaler:´Kattecafeén´ af Charlie Jonas Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Godt en million kroner til foreningslivet Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Indlysende ide kan gøre det nemmere at være øjenpatient i Region Nordjylland Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Per Drejer: Gebyrer og reguleringer kvæler det frivillige foreningsliv Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Regionshospital Nordjylland vil være landets helende hospital Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Jens-Henrik Kirk vil i Folketinget Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Jens Peter Ellefsen: Seniorrådet kæmper mod embedsmandsvældet i Mariagerfjord kommune Mariagerfjord og omegn |
![]() |