

Så er der stort jubilæums Grundlovsmøde i Terndruplund
Hadsund og omegnOnsdag 5. juni 2019 kl. 08:00

Arkivbillede |
Ved den kommende grundlovsdag den 5. juni fejer vi grundlovens 170 års fødselsdag...
.
AF Klaus Hansen
Men i Terndruplund afholder Terndruplundfonden grundlovsfest nr. 171 - og det er da ganske imponerende.
Når der spørges: Kan det virkelig have sin rigtighed, så er svaret et klart JA.
Man startede nemlig med grundlovsfest nr. 1 i 1849, og festlighederne var langt fremme, inden kongens underskrift var tør.
Og festen her gik endda særdeles lystigt til i den store glæde over den nye grundlovs budskab.
I København påstås dog i fuld alvor, at det netop var i København, at grundloven blev fejet første gang.
Men for god ordens skyld kan nævnes, at den allerførste grundlovsfest i København blev afholdt i 1862 - altså 14 år senere end Terndrup - sådan.
Her på egnen var man meget tidligt ude, og det var i glæde over enevældets ophør og demokratiets indførelse; det var en glæde, der deltes af alle, og tilmed inden for alle politiske partier, hvilken som bekendt er en meget sjældent forekommende situation.
Netop derfor har grundlovsfesterne i Terndruplund aldrig været et partipolitisk anliggende - og talerne er udtrykkelig blevet bekendt med, at dette ikke er et valgmøde - og det bliver det heller ikke i år, uanset den aktuelle politiske situation.
Ved grundlovsfesten i Terndruplund er det i år to velkendte talere, der fører ordet fra den traditionsrige talerstol.
Det er :
Statsminister, MF Lars Løkke Rasmussen, V
og
Fhv. formand for folketinget, fhv. minister, MF Mogens Lykketoft, S.
Showorkesteret Sigfreds Fodvarmere tager med god tradition sig af den musikalske underholdning.
Umiddelbart efter første afdeling med talere, fællessang og musikalsk underholdning, er der fællesspisning i skovpavillonen i år Terndrup kro servere valgflæsk ad libitum med tilbehør. Billetter sælges til 100 kr. efter først til mølle princip hos IDEmøbler Max Jessen eller mobil pay 267789387
I forbindelse med årets grundlovsarrangement vil der være mulighed for køb af Terndruplund fondens bog En Historisk Talerstol
Hjertelig velkommen til et rigtig festlig grundlovsmøde i Terndruplund.
Fra kl. 14:00 sælges Helge Quistorffs bog "En historisk talerstol" til favørpris.
Selve Grundlovsfesten starter kl. 15:10, hvor Sigfreds Fodvarmere varmer op til en hyggelig eftermiddag.
Programmet ser i øvrigt således ud:
Kl. 15:30 Officiel start med fællessang: "Jeg elsker de grønne lunde"
Kl. 15:40 Velkomst ved formanden.
Kl. 15:46 Sigfreds Fodvarmere.
Kl. 15.55 1. grundlovstaler, Fhv. formand for folketinget, fhv. minister, MF Mogens Lykketoft (S).
Kl. 16:10 Fællessang.
Kl. 16:20 2. grundlovstaler, Statsminister, MF Lars Løkke Rasmussen (V).
Kl. 16:35 Sigfreds Fodvarmere.
Kl. 16:45 Afslutning ved formanden og fællessang: "Der er et yndigt land".
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Kl. 17:00 - 18:45 Fællesspisning i Skovpavillonen incl. hyggelig dialog med talere.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hadsund og omegn
![]() Fredag er Frivillig Fredag - foreningerne går i gågaden i Hadsund Hadsund og omegn | ![]() | 3 af guld og 1 af sølv til Hadsund Roklub ved dette års DM i roning Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Sparekassen Danmarks gavefond var i gavehumør da de besøgte Ældre Sagen Hadsund Hadsund og omegn |
![]() | ||||
![]() Flot placering til ekvipage fra DcH Hadsund til DM i Horsens Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Hadsund og omegn: Har du eller din virksomhed papkasser til overs? Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Ny HR-Chef hos DAVA Foods i Hadsund Hadsund og omegn |
![]() |