Annonce
Del på Facebook   Print siden

Røde Kors åbner for tilmelding til årets Julevenner

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 3. november 2021 kl. 13:30

Røde Kors åbner for tilmelding til årets Julevenner
Magdalena Zajfman åbner sit hjem for mennesker, der mangler et sted at fejre jul. Foto: Privat


Af: Birgitte Holm

Røde Kors åbner for tilmelding til årets Julevenner

Julen er for de fleste forbundet med hyggeligt samvær med familie og venner, men ikke alle har et sted at fejre jul. Røde Kors har derfor indsatsen Julevenner, hvor juleværter åbner deres hjem d. 24. december og inviterer dem, der mangler et sted at holde jul hjem i privaten.

Julen er for mange en højtid præget af glæde og samvær med familie og venner. Men for mange mennesker er julen og december måned en tilbagevendende begivenhed fyldt med bekymringer. Det er hårdt og ensomt at sidde ufrivilligt alene juleaften, og det samme spørgsmål stilles hvert år: Hvor skal jeg holde jul?

Røde Kors etablerede derfor i 2012 indsatsen Julevenner, hvor juleværter inviterer mennesker hjem juleaften til en hyggelig aften i fællesskabets tegn. Magdalena Zajfman er julevært og har åbnet sit hjem de sidste tre år for mennesker, der mangler et sted at fejre jul. I år er hun klar igen:

"Jeg har det svært med at vide, at der sidder mennesker derude, som ikke har nogen at være sammen med juleaften. En aften, som jeg mener i høj grad, bør være kendetegnet af næstekærlighed. Der er selvfølgelig noget arbejde forbundet med at invitere fremmede gæster til jul, men i forhold til hvad jeg får igen, er det jo ingenting," siger Magdalena Zajfman.

Hun håber, at hun kan være med til at inspirere flere til at åbne deres hjem juleaften og har en opfordring til dem derude, der måske selv kunne overveje at melde sig som enten vært eller gæst, men ikke tidligere har været det.

"Gør det nu bare. Prøv det af. Det drejer sig kun om en enkelt aften – så går man med tankerne, håber jeg, at man også kan finde modet. Det er virkelig bare en dejlig oplevelse og i høj grad win-win. Jeg får rigtig meget ud af det selv også og har nydt de andre år utroligt meget," siger Magdalena.

En indgang til fællesskaber

380.000 danskere føler sig ensomme. Det er et højt tal, som Røde Kors med en lang række indsatser forsøger at mindske. Her iblandt Julevenner.

"Julevenner er en indsats, hvor mennesker, der savner og mangler et netværk, får øje for, at der er mange mennesker rundt omkring i landet, som gerne vil invitere dem ind i et fællesskab. Forhåbentlig kan det inspirere til at søge andre fællesskaber også," siger Lise Lind, leder af fællesskabssektionen i Røde Kors.

Sidste år var over 1.500 danskere en del af Julevenner. I år håber Røde Kors, at endnu flere vil tilslutte sig.

"Sidste år var specielt, fordi corona fyldte utroligt meget. Det er selvfølgelig stadig et opmærksomhedspunkt for indsatsen, som vi tager højde for, men jeg håber da, at det vil fylde mindre i år, og at vi kan samle endnu flere mennesker rundt omkring i landet til en god juleaften," siger Lise Lind.

Sidste år blev alle gæster, der bad Røde Kors om at finde en julevært, matchet.

Siden 2019 har fællesskabsplatformen Boblberg været med som samarbejdspartner.

Tilmelding til Julevenner 2021 sker på hjemmesiden www.julevenner.dk

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev