Del på Facebook   Print siden

Risiko for nerveskader efter kemo kan forudsiges i en blodprøve

Danmarkidag
Mandag 9. januar 2023 kl. 07:00

Risiko for nerveskader efter kemo kan forudsiges i en blodprøve
Syddansk Universitet. Fotocredit: Carsten Andersen.


Forskere har opdaget en ny biomarkør, som kan vise, om en patient risikerer at få alvorlige bivirkninger på grund af nerveskader efter behandling med kemoterapi. Forskningen er udført af forskere fra Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt og er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Snurren, følelsesløshed og brændende smerter i hænder og fødder. Det er bivirkninger, som i forskellig grad rammer over halvdelen af de kræftpatienter, der behandles med bestemte typer af kemoterapi.

Bivirkningerne opstår, fordi kemoterapien udover at slå kræftceller ihjel, også rammer raske celler i kroppen, herunder de smertefølende nerveceller i huden.

Hos nogle forsvinder generne igen, mens de hos andre fortsætter resten af livet. Desværre findes der endnu ingen behandling af nervesmerter, og nogle patienter er så plagede, at man bliver nødt til at stoppe behandlingen og eventuelt skifte til en anden type kemoterapi.

Derfor vil det være en stor fordel, hvis kræftlægerne får et værktøj til at forudsige risikoen for nerveskader hos den enkelte patient, og de nye forskningsresultater er et skridt i den rigtige retning, siger ph.d.-studerende ved Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Christina Mortensen, som står bag resultaterne.

- Vi har vist, at vi ved hjælp af en simpel blodprøve kan måle omfanget af nerveskader undervejs i patienternes kemobehandling, og samtidig forudsige hvilke patienter, der har risiko for at udvikle svære nerveskader. Vi håber, at den viden kan bruges til at finde de patienter, der godt kan tåle kemoterapien, og dem hvor det vil være en god idé at nedsætte dosis, siger Christina Mortensen.

Nervefragmenter i blodet

Undersøgelsen fokuserer på Paclitaxel, som er en af de mest anvendte typer af kemoterapi. Den bruges til at behandle en række kræftformer, herunder brystkræft og æggestokkræft og er kendt for at kunne give nervesmerter hos patienterne.

I laboratoriet har Christina Mortensen dyrket smertefølende nerveceller i en petriskål og dryppet kemoterapi på dem for at se, hvordan de reagerede. Efterfølgende har hun sammen med forskere fra Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt analyseret blodprøver fra 190 patienter med æggestokkræft, der var blevet behandlet med Paclitaxel. Kvinderne fik taget blodprøver før kemoterapi og efter hver serie kemoterapi.

Når de smertefølende nerveceller bliver beskadiget, vil bittesmå dele af de ødelagte nerveceller svømme rundt i blodet. Disse små fragmenter er altså en biomarkør for nerveskader, forklarer Christina Mortensen.

- Vores resultater viser, at biomarkøren frigives fra de smertefølende nerveceller, når de bliver beskadiget af paclitaxel. Jo mere kemoterapi, vi dryppede på cellerne, desto større nerveskade kunne vi observere under mikroskopet, og desto større frigivelse af biomarkøren kunne vi måle, forklarer Christina Mortensen.

- Vi målte biomarkøren i blodet hos kræftpatienter før og under behandling med kemoterapi og så, at niveauet af biomarkøren steg betydeligt for en del af patienterne i løbet af de seks serier, som normalt udgør en behandling med kemoterapi.

Undersøgelsen viser, at patienter med høje koncentrationer af NFL efter første kemokur har en øget risiko for svære symptomer pga. nerveskader samt for at stoppe behandling i løbet af de efterfølgende kemokure.

Undersøgelsen kan ikke forklare, hvorfor der er så stor forskel på, hvor hårdt patienter rammes af nerveskader. Hos nogle kan årsagen være genetisk, andre er måske skrøbelige på grund af alder, eller fordi de har andre sygdomme udover kræft.

Undersøgelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PAIN. Den er et af flere studier, som handler om kemoterapi og nerveskader fra lektor Tore B. Stages forskningsgruppe i translationel farmakologi på Syddansk Universitet. Gruppen er også på vej med tilsvarende studier af nerveskader hos patienter, der får bestemte former for kemoterapi mod tyk- og endetarmskræft samt leukæmi.

Kilde: Syddansk Universitet

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Efter 20 års kamp: Nu kommer der pant på tyske dåser
Efter 20 års kamp: Nu kommer der pant på tyske dåser
Danmarkidag
Kriminalitetstruede unge skal have ret til et lommepengejob
Kriminalitetstruede unge skal have ret til et lommepengejob
Danmarkidag
Ny kampagne skal sikre behandling til mennesker med overset spiseforstyrrelse
Ny kampagne skal sikre behandling til mennesker med overset spiseforstyrrelse
Danmarkidag
Viden og forebyggelse kan reducere hestes lidelser
Viden og forebyggelse kan reducere hestes lidelser
Danmarkidag
Over halvdelen af elever med ordblindhed på handelsskolerne møder fordomme
Over halvdelen af elever med ordblindhed på handelsskolerne møder fordomme
Danmarkidag
Kun hver tiende dansker ved, at alkohol øger risikoen for brystkræft
Kun hver tiende dansker ved, at alkohol øger risikoen for brystkræft
Danmarkidag
Er du solcelleejer, risikerer du at gå glip af betaling for din overskudsstrøm
Er du solcelleejer, risikerer du at gå glip af betaling for din overskudsstrøm
Danmarkidag
Stormfloden, der ramte Danmark, kalder på bedre klimaforebyggelse
Stormfloden, der ramte Danmark, kalder på bedre klimaforebyggelse
Danmarkidag
Folkekirkens Nødhjælp: Danskernes givervillighed har aldrig været større
Folkekirkens Nødhjælp: Danskernes givervillighed har aldrig været større
Danmarkidag
Velliv Foreningen afsætter 100 mio. kr. til mental sundhed og sender 400 mio. kr. ud til medlemmerne
Velliv Foreningen afsætter 100 mio. kr. til mental sundhed og sender 400 mio. kr. ud til medlemmerne
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev