Del på Facebook   Print siden

Rigspolitiet iværksætter gennemgang af yderligere straffesager, hvor match baseret på 10 DNA-systemer er anvendt

112
Fredag 24. juli 2020 kl. 09:00

Rigspolitiet iværksætter gennemgang af yderligere straffesager, hvor match baseret på 10 DNA-systemer er anvendt
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Rigsadvokaten og Rigspolitiet besluttede i juni måned at iværksætte en gennemgang af 3.450 straffesager med fældende afgørelse, hvor dna har indgået som bevis. Nu bliver gennemgangen udvidet med cirka 5.000 sager.

Det betyder, at cirka 8.450 straffesager vil blive gennemgået. Den første gruppe vedrører sager, hvor der fremkommer match på baggrund af en søgning i DNA-personregisteret. Disse sager benævnes registermatch, idet de fremkommer ved at et uidentificeret dna-spor matcher en tilfældig personprofil i dna-registeret (et såkaldt ”cold hit”). Situationen forekommer f.eks. i sager, hvor politikredsen har optaget et spor på gerningsstedet, men ikke har en mistænkt i sagen.

Den anden gruppe af sager vedrører de situationer, hvor dna-match ikke er fremkommet på baggrund af en ren registersøgning, men hvor politiets efterforskninger peger på en mistænkt, og det efterfølgende afprøves, om den konkrete person med en i forvejen kendt dna-profil i registret kan knyttes direkte til dna-spor i sagen.

Opgørelser over de yderligere sager sendes til politikredsene med henblik på gennemgang. Der er fortsat fokus på, at verserende sager og sager med fældende afgørelse, hvor straffen endnu ikke er udstået, gennemgås hurtigst muligt.

Gennemgangen, der oprindelig var forudsat gennemført senest den 31. oktober 2020, forventes nu - grundet de yderligere sager - færdiggjort inden udgangen af 2020.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Bøderegn efter færdselsuheld ved Fakta
Bøderegn efter færdselsuheld ved Fakta
112
Små virksomheder er lette ofre for it-kriminalitet
Små virksomheder er lette ofre for it-kriminalitet
112
Weekend indbrud i privat beboelse | Har du set eller hørt noget ?
Weekend indbrud i privat beboelse | Har du set eller hørt noget ?
112
Bilist foretog et venstresving og ramte cyklist
Bilist foretog et venstresving og ramte cyklist
112
Hvad er bøden for at bruge håndholdt mobil under kørsel? | Bilist sigtet for brug af mobil under kørsel
Hvad er bøden for at bruge håndholdt mobil under kørsel? | Bilist sigtet for brug af mobil under kørsel
112
Globe lampe fra Verner Panton stjålet i nat
Globe lampe fra Verner Panton stjålet i nat
112
Har du et kørekort jeg må se ?
Har du et kørekort jeg må se ?
112
Opholdsforbud i Jomfru Ane Gade forlænges
Opholdsforbud i Jomfru Ane Gade forlænges
112
Tre mænd kræves fængslet for flere tricktyverier | Blandt andet i Hadsund
Tre mænd kræves fængslet for flere tricktyverier | Blandt andet i Hadsund
112
Tyve løb med pas og kontanter
Tyve løb med pas og kontanter
112
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev