Annonce
Del på Facebook   Print siden

Rigspolitiet har pålagt teleudbydere at foretage målrettet logning

Danmarkidag
Lørdag 2. juli 2022 kl. 19:00

Rigspolitiet har pålagt teleudbydere at foretage målrettet logning

.
Nu iværksættes målrettet logning

Fra og med den 28. juni 2022 forpligtes teleudbydere til at foretage målrettet geografisk logning af trafikdata.

Udbyderne vil skulle opbevare disse data i ét år fra registreringstidspunktet. Den målrettede logning iværksættes i lyset af EU-Domstolens dom af 5. april 2022.

EU-Domstolens dom af 5. april 2022 indebærer, at politiet til efterforskning af grov kriminalitet, som f.eks. røveri eller drab, ikke længere kan få adgang til de trafikdata, som er logget generelt og udifferentieret af teleudbyderne for at beskytte den nationale sikkerhed.

Derfor har Justitsministeriet bl.a. været i dialog med teleudbyderne, Rigspolitiet og National enhed for Særlig Kriminalitet for hurtigst muligt at iværksætte den målrettede logning for at bekæmpe grov kriminalitet, som er mulig med de nuværende it-systemer hos udbyderne og politiet. Muligheden for målrettet logning for at bekæmpe grov kriminalitet indgår i de gældende logningsregler, men udbyderne har ikke hidtil været forpligtet til at foretage målrettet logning.

Rigspolitiet har i dag den 28. juni 2022 pålagt teleudbydere at foretage målrettet logning. Disse trafikdata skal opbevares i et år fra registreringstidspunktet.

Justitsminister Mattias Tesfaye siger:

”Teledata er et vigtigt værktøj for politiet og anklagemyndigheden. Derfor er det et vigtigt skridt, at telebyderne nu forpligtes til at foretage en vis målrettet logning for at bekæmpe grov kriminalitet. EU-dommen af 5. april 2022 har desværre haft betydning for politiets og anklagemyndighedens mulighed for at efterforske og strafforfølge grov kriminalitet. Men med de tiltag, vi har taget nu, har vi forsøgt at afbøde konsekvenserne mest muligt.”

Om iværksættelse af en vis målrettet geografisk logning

Med de nye logningsregler, som trådte i kraft den 30. marts 2022, er der mulighed for at iværksætte målrettet logning af trafikdata rettet mod bestemte personer og geografiske områder, der har en forbindelse til grov kriminalitet. Nu iværksættes så dele af den målrettede geografisk logning.

Fra den 28. juni 2022 skal teleudbydere foretage målrettet geografisk logning af områder, hvor der er et højt antal anmeldelser af grov kriminalitet samt visse – men ikke alle – sikringskritiske områder.

Justitsministeriet arbejder sammen med myndighederne og teleudbyderne på at få afklaret mulighederne for at iværksætte yderligere dele af den målrettede logning hurtigst muligt.

EU-Domstolen har i sin dom af 5. april 2022 bekræftet, at målrettet logning af bestemte geografiske områder eller personer med tilknytning til grov kriminalitet er forenelig med EU-retten.

I tillæg til trafikdata i de områder, som omfattes af den målrettede geografiske logning, vil politiet i de områder, som ikke omfattes af den målrettede geografiske logning, kunne indhente teledata, som udbyderne råder over på andet grundlag end en logningspligt. Indhentning af disse teledata kan kun ske i den periode, hvor udbyderne opbevarer oplysningerne af andre årsager en som følge af logningsreglerne. Teleindustrien har oplyst, at udbyderne registrerer og opbevarer fejlretningsdata i kort tid, f.eks. 14 dage, mens andre data opbevares i længere tid.

Parallelt med den målrettede geografiske logning, som i dag er sat i værk, er teleudbyderne fortsat forpligtet til at logge trafikdata generelt og udifferentieret for at beskytte den nationale sikkerhed.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

BUPL: Bekymrende fald i kvote 2-ansøgninger til pædagoguddannelsen
BUPL: Bekymrende fald i kvote 2-ansøgninger til pædagoguddannelsen
Danmarkidag
Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb
Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb
Danmarkidag
Ældre studerende vil ikke flytte efter uddannelse
Ældre studerende vil ikke flytte efter uddannelse
Danmarkidag
Ulvejagt kan give bagslag for bekymrede landmænd
Ulvejagt kan give bagslag for bekymrede landmænd
Danmarkidag
Husk ansvarsforsikringen til speedbåden
Husk ansvarsforsikringen til speedbåden
Danmarkidag
Nicklas Bendtner bliver fodboldekspert på TV 2
Nicklas Bendtner bliver fodboldekspert på TV 2
Danmarkidag
Sponsorstøtte bidrager til at skabe Danmarks største ungdomskor
Sponsorstøtte bidrager til at skabe Danmarks største ungdomskor
Danmarkidag
Dyrenes Beskyttelse om lovforslag: Forbyd fyrværkeri for private
Dyrenes Beskyttelse om lovforslag: Forbyd fyrværkeri for private
Danmarkidag
Undersøgelse: Så mange danskere sløser med deres adgangskoder online
Undersøgelse: Så mange danskere sløser med deres adgangskoder online
Danmarkidag
Kan du sælge sand i Sahara...?
Kan du sælge sand i Sahara...?
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev