Del på Facebook   Print siden

Renovering af Mariager Skole kræver flere penge

Debatsiden
Fredag 16. april 2021 kl. 11:00

Renovering af Mariager Skole kræver flere penge
Foto: Fjordavisen.nu


Af Karen Østergaard, Mette Binderup og Thomas Høj, medlemmer af Udvalget Børn og Familie for Socialdemokratiet

Renovering af Mariager Skole kræver flere penge

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget Børn og Familie, Karen Østergaard, Mette Binderup og Thomas Høj stemte nej til indstillingen vedrørende beløbets størrelse.

Nu er det endelig Mariager Skoles tur til at få den store renovering, og derfor stiller vi os ikke tilfredse med at et beløb skal sætte dagordenen for det et skolebyggeri, der skal leve op til nutidens standarder.

Hele udvalget i Børn og Familie bakkede op om alle skolens 4 dele af projektet, der indebærer en multisal, inspirerende udearealer, bedre parkeringsplads og ankomst samt opdaterede faglokaler og læringsmiljøer. Der var afsat 20 mio. i budgettet til renoveringen, men kommunens egen beregning viste, at en 1 til 1 renovering ville koste 41 mio.

20 mio. kan lyde af mange penge, men projektets størrelse, dyrere byggematerialer og en travl byggebranche taget i betragtning, så mener vi slet ikke, at beløbet er stort nok.

Vi ønsker, at det skal vurderes, hvilket projekt, der skal laves, hvilket skolen udemærket har beskrevet. Herefter skal der indhentes tilbud på, hvad projektet koster.

Vi ønsker en visionær, langtidsholdbar og bæredygtig renovering af Mariager Skole, så rammerne bliver attraktive og lever op til de krav, der er til undervisning i 2021 og mange år frem. Personligt mener jeg ikke, det kan svare sig at renovere den gamle gymnastiksal og den ældste del af skolen, der er fra 1961. Bygningen er ringe isoleret, og der er alt for mange spildkvadratmeter i form af gangarealer og store trapper.

En ny bygning vil være billigere i drift ved at alt er nyt, den er mere effektiv og fylde færre kvadratmeter og samtidig reducere kommunens klimaaftryk da varmeforbruget vil falde. Vandrør, el-ledninger osv. er også 60 år, og der sprænger jævnligt et vandrør, og det er dyrt at skifte en meter rør ad gangen, hvilket også er til gene for skolens gulve og det tekniske personale.

Vi håber nu, at vi kan få ØK og det øvrige byråd med til at bakke op om en skolerenovering, hvor Mariager står tilbage med en skole som byen, forældre, børn og personalet kan være stolte af, og som rummer det en skole i nutidens Danmark skal leve op til.

Deltag i debatten på Facebook



Deltag i debatten på fjordavisen



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debatsiden

Laura Holm: Os, som har små børn i dag, har brug for jer, der havde engang
Laura Holm: Os, som har små børn i dag, har brug for jer, der havde engang
Debatsiden
Er udvalgsformanden bange for virkeligheden?
Er udvalgsformanden bange for virkeligheden?
Debatsiden
Laura Holm: Den eneste aftale, vi ikke kan ændre, er vores børns barndom.
Laura Holm: Den eneste aftale, vi ikke kan ændre, er vores børns barndom.
Debatsiden
Marie-Louise Buus Laustsen: Fagligheden er blevet sendt uden for døren
Marie-Louise Buus Laustsen: Fagligheden er blevet sendt uden for døren
Debatsiden
Bo Ritterbusch: Daginstitutioner i Hadsund
Bo Ritterbusch: Daginstitutioner i Hadsund
Debatsiden
Edin Hajder: Frivillighedens forpligtelse
Edin Hajder: Frivillighedens forpligtelse
Debatsiden
Thorkild Løkke: Mærkelig placering af P. pladser ved Hadsund Havn
Thorkild Løkke: Mærkelig placering af P. pladser ved Hadsund Havn
Debatsiden
Læserbrev: Om fravær til udvalgsmøder og byrådet
Læserbrev: Om fravær til udvalgsmøder og byrådet
Debatsiden
Peder Larsen: Det er da en voldsom reaktion af borgmesteren - men fair nok.
Peder Larsen: Det er da en voldsom reaktion af borgmesteren - men fair nok.
Debatsiden
Borgmester Mogens Jespersen: Svar til Peder Larsen.
Borgmester Mogens Jespersen: Svar til Peder Larsen.
Debatsiden
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev