Annonce
Del på Facebook   Print siden

Remis mod AGF i sæsonens første Reserveliga-kamp

Hobro og omegn
Tirsdag 23. juli 2019 kl. 15:00

Remis mod AGF i sæsonens første Reserveliga-kamp
En stærkt spillende Julian Kristoffersen kom på måltavlen i Reserveliga-opgøret mod AGF. (Arkivfoto: Dannie Rosenkrantz)


Julian Kristoffersen og gæstespilleren Yosef Samuel kom på måltavlen, da Hobro IK spillede 2-2 mod AGF i sæsonens første kamp i Reserveligaen.
.
AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN

Hobro IK indledte den nye Reserveliga-sæson med en hjemmekamp mod AGF mandag eftermiddag.

Efter 13 minutter var Julian Kristoffersen tæt på at bringe holdet fra Mariagerfjord i front, da han steg til vejrs og headede et indlæg på stolpen, hvorefter bolden blev sparket væk.

Efter 35 minutter kunne gæsterne fra Aarhus i stedet bringe sig foran efter hurtigt spil i deres venstre angrebsside. Det førte til en afslutning fra kanten af feltet, som Adrian Kappenberger i målet ikke kunne holde. Returen var AGF’s Zachary Duncan først over, og australieren kunne relativt let sparke bolden i nettet og bringe gæsterne i front.

Derefter kom både Julian Kristoffersen og Christian Cappis til et par fine chancer, men begge blev reddet af AGF’s målmand William Eskelinen.

Et minut før pausefløjtet kunne AGF-keeperen ikke gøre noget, da Julian Kristoffersen sprang op foran alt og alle og pandede et perfekt hjørnesparksindlæg fra Jacob Tjørnelund i nettet.

Det blev dog ikke den sidste scoring i første halvleg, for i tillægstiden blev gæsternes Jon Thorsteinsson spillet fri inde i feltet. Med en elegant vending og en kølig afslutning ved nærmeste stolpe bragte han atter aarhusianerne i front.



Amerikansk gæstespiller bragte balance i regnskabet
Hobro IK jagtede udligningen fra anden halvlegs start, og ti minutter efter pausen lykkedes det at bringe balance i regnskabet.

Julian Kristoffersen tog bolden med i et løb og forsøgte at lægge bolden til rette til en afslutning. I stedet blev kuglen tacklet hen til den amerikanske gæstespiller Yosef Samuel, der tog et træk og sparkede bolden i nettet.

Herefter bølgede spillet frem og tilbage, og der var af og til optræk til chancer i begge ender, men de helt store chancer udeblev.

Mod kampens afslutning pressede AGF på for et sejrsmål, men et godt kæmpende Hobro-mandskab holdt aarhusianerne fra yderligere scoringer.

Dermed endte det 2-2, og Hobro IK fik et point i sæsonens første Reserveliga-kamp.




Kampfakta:
Hobro IK 2-2 AGF (1-2)

Mål:
Hobro IK – AGF 0-1, Zachary Duncan (35. min.)
Hobro IK – AGF 1-1, Julian Kristoffersen (44. min.)
Hobro IK – AGF 1-2, Jon Dagur Thorsteinsson (44. min.)
Hobro IK – AGF 2-2, Yosef Samuel (54. min.)

Hobro-opstilling:
Adrian Kappenberger
Nicholas Gotfredsen - Brandon Onkony – Alexander Molberg – Jacob Tjørnelund
Junior Bangda (Gæstespiller) – Hamse Hussein – Yosef Samuel (Gæstespiller) - Christian Cappis
Mathies Skjellerup - Julian Kristoffersen

Udskiftninger:
Ud: Jacob Tjørnelund – Ind: Mathias Haarup (46. min.)
Ud: Mathies Skjellerup – Ind: Christian Hørby (Gæstespiller) (62. min.)
Ud: Junior Bangda – Ind: Mads Gaardsøe (U19) (62. min.)
Ud: Julian Kristoffersen – Ind: Mathias Knügle (U19) (78. min.)
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev