Annonce
Del på Facebook   Print siden

Rekordlav hastighed på motorvejene giver klimagevinst

Danmarkidag
Mandag 30. januar 2023 kl. 07:00

Rekordlav hastighed på motorvejene giver klimagevinst
Ikke nok med, at der er sat nye årsrekorder – der er aldrig registreret lavere hastighed på motorvejene end i den netop overståede december. Foto: Vejdirektoratet.


I inflationstider må man spare, hvor man kan, og på motorvejene har mange danskere fået øjnene op for, at brændstoffet rækker længere, hvis man sænker farten.

Det ser man helt tydeligt i Vejdirektoratets hastighedsbarometer, hvor tallene for 2022 nu er gjort op. Hastighedsbarometeret viser, at der både er sat ny rekord for laveste gennemsnitshastighed på motorveje med en hastighedsgrænse på 110 og 130 km/t.

Mere konkret er der blevet kørt med en gennemsnitlig hastighed på 111,6 og 118,5 km/t, når man renser tallene for perioder med kødannelse og andre forhold, som kan være årsag til en ikke-selvvalgt hastighedsnedsættelse. Det er 2-3 km/t langsommere end de foregående år.

Projektleder Niels Moltved, Vejdirektoratet, siger:

”Hvis man ser på tallene for de enkelte måneder, så knækkede kurven i marts, hvor priserne på benzin og diesel for alvor begyndte at stige og toppede hen over sommeren. Siden er priserne faldet igen, men de gode vaner med at spare på brændstoffet er holdt ved. Det skyldes formentlig den generelle inflation i samfundet, hvor mange sidder hårdt i det og søger genveje til lidt luft i økonomien. Men det handler nok også om, at man lige skal have de gode vaner ind under huden. Der er jo blevet lavet flere gode kampagner om de mange fordele ved at sænke farten, men krisen var måske det skub, der skulle til for, at bilisterne for alvor satte hastigheden ned.”

Stor klimabesparelse

Ifølge Vejdirektoratets beregninger har den lavere hastighed ført til en besparelse på cirka 41.000 ton CO2 alene for kørsel på motorvejene, hvis man sammenligner med 2019 – året før corona. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra 19.000 biler.

Og selv om inflationen og brændstofpriserne er begyndt at flade en smule ud, er der ingen tegn på, at hastigheden på motorvejene vender tilbage til normalen lige med det samme. Kurverne har nemlig pil nedad, og der er aldrig blevet registreret en lavere gennemsnitsfart på motorvejene end i den netop overståede december. Her kørte bilisterne med et snit på rekordlave 110,0 og 116,3 km/t. for motorveje med en hastighedsbegrænsning på henholdsvis 110 og 130 km/t.

Projektleder Niels Moltved, Vejdirektoratet, siger:

”Det er lette penge at spare, og så kan det godt være, at man kommer et par minutter langsommere frem, men det lever de fleste nok med, når først de har opdaget, at de kan spare op mod 500 kroner om måneden. Og det er på ingen måde urealistisk for en pendler, der kører langt. Derfor tror jeg også, at vi kommer til at se, at hastigheden vil være på et fortsat lavere niveau i 2023. Når først man har vænnet sig til at køre økonomisk og med et øje på speedometret, så kan man jo lige så godt fortsætte.”

Kilde: Vejdirektoratet


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Kristendemokraterne: Er tiden inde til at skrotte valgplakaten?
Kristendemokraterne: Er tiden inde til at skrotte valgplakaten?
Danmarkidag
Kender du Årets Hjerteredder 2024?
Kender du Årets Hjerteredder 2024?
Danmarkidag
Seks initiativer skal hjælpe unge med at finde vej til stemmeboksen
Seks initiativer skal hjælpe unge med at finde vej til stemmeboksen
Danmarkidag
Studie: Proteinrig morgenmad booster din mæthed og koncentrationsevne
Studie: Proteinrig morgenmad booster din mæthed og koncentrationsevne
Danmarkidag
Boligejerne afventer prisstigninger
Boligejerne afventer prisstigninger
Danmarkidag
Sløset cybersikkerhed kan koste ledere jobbet
Sløset cybersikkerhed kan koste ledere jobbet
Danmarkidag
Skyldnere kan få trælst besøg
Skyldnere kan få trælst besøg
Danmarkidag
Glad i roen - derfor er køkkenhave sundt for sjælen
Glad i roen - derfor er køkkenhave sundt for sjælen
Danmarkidag
Coop: Risiko for metalsplinter i chokolade kager
Coop: Risiko for metalsplinter i chokolade kager
Danmarkidag
Nu afslører analyse: Coronanedlukninger ramte fagligt svage elever hårdt
Nu afslører analyse: Coronanedlukninger ramte fagligt svage elever hårdt
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev