Annonce
Del på Facebook   Print siden

Rekordår for hundeejere: Sådan undgår du de typiske og dyreste hundeskader

Mariagerfjord og omegn
Fredag 12. marts 2021 kl. 08:00

Rekordår for hundeejere: Sådan undgår du de typiske og dyreste hundeskader
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Foråret kan blive en dyr affære for de rekordmange danskere, der købte en hund i 2020. Når foråret melder sin ankomst, kommer flere hunde til skade.

Under coronakrisen har rekordmange danskere forelsket sig i en firbenet ven. I 2020 registrerede Dansk Kennelklub i alt 23.742 hunde, og det er en stigning på hele 10 procent sammenlignet med 2019 og den største stigning siden 2008. Selvom det har bragt mange glade stunder i de danske hjem under corona, har det også givet anledning til rynker i panden, når den pjuskede ven er kommet til skade.

I Alm. Brand har man i løbet af 2020 hjulpet flere nye hundeejere, hvis hund er kommet til skade, fortæller Brian Wahl Olsen, skadedirektør i Alm. Brand.

"Generelt har vi brugt flere penge på kæledyrene i 2020, som har fået masser af forkælelse og nærvær, og det er positivt. Men vi så også en stigning i antallet af skader de første måneder efter nedlukningen, hvor flere købte hund," siger Brian Wahl Olsen.

Det er skader på poterne og halthed, såsom forvridning og forstuvning, der skabte grund til bekymring i foråret 2020, men som viser sig over hele året.

"Der har været mange sager med en flænge i poten eller trædepuden samt forvridninger og korsbåndsskader. Selvom disse skader er hyppige, er de smertefulde for hunden og må ikke negligeres. Som forsikringsselskab står vi altid klar til at hjælpe og anbefaler, at man altid ringer," siger Brian Wahl Olsen.

Forårsskader
Forårets kommen øger også risikoen for hundeskader, når det gode vejr kommer, og hele familien slippes ud efter en lang vinter.

"Efter en lang og mørk vinter glæder alle sig til at komme ud i det lune forårsvejr, og man bliver måske lidt for overmodig med sin nye bedste ven. Hunden springer glad rundt, og de afrevne negle og korsbåndsskader ses tit, fordi de sidder fast i noget, eller fordi hunden løber rundt i meget ujævnt og stenet terræn," siger Brian Wahl Olsen.

Hvis man vil være på den sikre side på forårets første lange gåture, er her tre gode råd, så din nye bedste ven forbliver sund og rask:

Overhold sundhedsbesøg
Din hund skal til regelmæssige besøg hos dyrlægen, så den holder sin optimale vægt. En overvægtig hund har større og flere ledproblemer og risikere at få ledbåndsskader.

Klip neglene
Lange negle risikerer at sidde fast og flække. Hvis neglen først sidder løs, kan der komme skidt og sand op under den, som kan være smertefuldt for hunden.

Hold øje med hvad hunden spiser
Ikke alle er desværre lige gode til at rydde op efter sig selv, og ikke alt mad er godt for hunde. Vær opmærksom på, hvad din hund går og tygger på. Et fremmedlegeme i mavesækken kan ende med en dyr operation.
Hundeforsikring dækker skader, din hund laver på andre personer eller deres ting samt dyrlægeudgifterne, hvis hunden bliver syg eller kommer til skade

Fakta:

Prisen hos dyrlægen afhænger af, hvor i landet man bor, og hvilken dyrlæge man vælger. Der kan være stor forskel på priserne, men de befinder sig ofte inden for dette omfang.

De hyppigste hundeskader

Sprunget korsbånd: 10.000 – 25.000 kr.

Spist fremmedlegeme – fra ca. 1.500 hvis man kan nøjes med induceret opkastmiddel – men op til 25.000 kr. hvis den skal opereres

Afrevet og knækkede negle: 2000 kr. og opefter

Skåret trædepude – pris fra 2.000 kr. og opefter

Maveinfektion – pris fra 1.000 kr. og opefter

De dyreste hundeskader:

Mavedrejning – pris mellem 20.000 og 30.000 kr.

Pyometra/livmoderbetændelse – pris mellem 10.000 og 30.000 kr.

Operation for fremmedlegeme: omkring 25.000 kr.

Korsbåndsoperation: 10.000 – 25.000 kr.

Øjenskader – pris fra 2.500 kr. og opefter

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev