Annonce
Del på Facebook   Print siden

Regler for udegående dyr i vinterperioden

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 17. november 2021 kl. 17:00

Regler for udegående dyr i vinterperioden
Foto: arkiv


Af: Birgitte Holm

Regler for udegående dyr i vinterperioden

Dyr skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

På baggrund af den gældende lovgivning, og på baggrund af udtalelser fra Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd, er der opstillet en række generelle retningslinjer om hold af udegående dyr.

Dyr, der går ude hele døgnet i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt være forberedt på og egnet til at være udegående.

Det vil sige, at dyrene skal:
• Have et kraftigt og tæt hårlag

• Være i godt huld og have tilstrækkeligt med foder til, at det gode huld
opretholdes hele vinteren

• Have fri adgang til frisk drikkevand

• Have adgang til græsdækkede arealer, der i størrelse er afpasset til
antallet af dyr

• Have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile
på et tørt, strøet leje.

• For heste er det alene heste af racerne islandske heste, konik-heste,
przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer (mindst 7/8-
renracede dyr), der anses for så robuste, at de på en række
betingelser kan være udegående uden adgang til læskur.

Vinterperiode og vinterlignende vejr – hvornår er det?
Vintervejr forekommer typisk i månederne december, januar og februar, men uanset kalenderen skal dyr beskyttes mod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov.

Kvæg og heste skal som udgangspunkt have et læskur/bygning at gå ind i, hvis de er ude mere end 12 timer i døgnet om vinteren eller i vinterlignende vejr. Dermed er de dyr, som kun er ude i dagtimerne, ikke omfattet.

Normalt er et tilstrækkeligt godt læskur overdækket og har tre tætte sider. Samtidig er det så stort, at alle dyr kan ligge ned på samme tid, se dog ovenfor om arealkrav for læskur til heste. Læskuret skal have et lejeareal, der er trækfrit, tørt og velstrøet. Læskure bør opstilles på en veldrænet bund og placeres på et højt sted i folden.

Når de naturlige forhold fungerer som læskur
Hvis de naturlige forhold giver tilstrækkelig beskyttelse, og i videst muligt omfang yder samme beskyttelse som et læskur eller bygning, er der ikke krav om et læskur på arealet til kvæg uanset race, forudsat at det er robuste dyr, der er egnet til at gå ude.

Det samme gælder for hesteracerne islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer (7/8-renracede dyr).

De naturlige forhold skal i princippet svare til den beskyttelse, som et læskur eller bygning kan give. Dyrene skal have tørt leje med veldrænet bund, og de naturlige forhold skal yde dyrene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør på samme tid.

Naturlige forhold er en god tæt bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold (hældninger, niveauforskelle og skråninger) samt jordbundsforhold på arealet kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Får i vinterperioden
Der stilles ikke krav om et læskur eller en bygning til får, da de anses for at være særligt hårdføre. Dyrene skal dog være vænnet til at gå ude, og deres behov skal tilgodeses.

Fårene skal:
• Være forberedt på at gå ude, dvs. have et kraftigt og tæt hårlag samt
være ved godt huld og opretholde dette

• Have adgang til friskt, frostfrit drikkevand

• Tilses dagligt

Kilde: Miljøministeriet.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev