Del på Facebook   Print siden

Region Nordjylland hæver beredskabsniveau grundet stigning i antallet af indlagte

Corona Artikler
Mandag 28. december 2020 kl. 18:00

Region Nordjylland hæver beredskabsniveau grundet stigning i antallet af indlagte
Foto: Region Nordjylland, Line Bloch Klostergaard


Af Carina Kondrup

Et stigende antal indlagte med COVID-19 får nu Region Nordjyllands hospitaler til at hæve deres beredskabsniveau. Det betyder blandt andet, at Aalborg Universitetshospital har åbnet 9 ekstra senge, mens Regionshospital Nordjylland åbner deres pandemiafsnit, hvilket giver 4 ekstra senge.

Hospitaler forbereder sig på flere COVID-19 patienter

Stigningen i antallet af indlagte på hospitalerne i Region Nordjylland betyder, at beredskabsniveauet på de to hospitaler, der har indlagte COVID-19 patienter, bliver hævet, så der samlet er 55 senge åbnet til COVID-19 patienter. Mandag 28. december er der 51 indlagte på de nordjyske hospitaler – det er en stigning på 16 sammenlignet med sidste mandag, hvor der var 35 indlagte.

- Stigningen medfører et øget pres på vore hospitaler, så vi bliver nødt til at hæve vores beredskab og få omlagt flere senge på vores sygehuse til COVID-19 patienter, så vi sikrer et robust beredskab. Omlægningen vil desværre også betyde udskydelser af planlagt ikke akut aktivitet, men akutte patienter og livstruende sygdomme håndteres fuldstændig som vanligt på hospitalerne, siger regionsrådsformand Ulla Astman, der også henstiller til, at borgerne fortsat følger myndighedernes anvisninger for at undgå yderligere smittespredning.

- Vi har i disse dage det højeste antal indlagte i løbet af denne pandemi, så de gode vaner med at spritte hænder, holde afstand, bruge mundbind og ikke forsamles er vigtigere end nogensinde, hvis vore hospitaler skal kunne modstå presset.

Flere senge og åbning af pandemiafsnit

Aalborg Universitetshospital hæver sit beredskabsniveau til trin 4, hvilket betyder 9 ekstra senge til COVID-19 patienter, så man samlet har plads til 39 patienter. Der er konkret tale om 5 senge på Ortopædkirurgisk Afsnit O2 samt 4 senge på NNH, der blandt andet rummer øre-, næse-, halskirurgi og neurokirurgi.

- Det stigende antal COVID-19 patienter presser personalet over en bred front, og åbningen af flere senge betyder en omlægning af planlagt aktivitet, så nogle patienter vil kunne få udskudt ikke akutte ortopædkirurgiske operationer, neurokirurgiske operationer og operationer indenfor øre-, næse- og halsområdet, siger Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.

Regionshospital Nordjylland i Hjørring hæver sit beredskabsniveau til trin 3, hvilket betyder 4 ekstra senge til COVID-19 patienter. Det løser man ved at åbne det forberedte Pandemiafsnit 105. Her vil der åbne 16 senge i denne omgang. Hidtil har COVID-19 patienterne været indlagt på Akutafdelingen, hvor der var reserveret til 12 patienter.

- Vi har i lang tid haft de fysiske rammer klar, så pandemiafsnittet kunne åbne, når der blev behov for det. Vores kapacitet er presset med mange indlagte medicinske patienter, og med det stigende antal indlagte COVID-19 patienter er tiden nu kommet til at få vores pandemiafsnit i spil, siger Søren Pihlkjær Hjortshøj, lægefaglig direktør på Regionshospital Nordjylland.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona Artikler

Sådan bestiller du tid til vaccination mod Covid 19
Sådan bestiller du tid til vaccination mod Covid 19
Corona Artikler
Se hvornår du kan forvente at blive vaccineret
Se hvornår du kan forvente at blive vaccineret
Corona Artikler
Restriktionerne forlænges til 7. februar
Restriktionerne forlænges til 7. februar
Corona Artikler
Smitten er faldende, men stadig høj i Mariagerfjord Kommune
Smitten er faldende, men stadig høj i Mariagerfjord Kommune
Corona Artikler
Smittetallet i Mariagerfjord Kommune skal ned nu
Smittetallet i Mariagerfjord Kommune skal ned nu
Corona Artikler
Mariagerfjord Kommune: NU skal smitten ned
Mariagerfjord Kommune: NU skal smitten ned
Corona Artikler
Covid 19 smitte lukker afdeling på Hobro sygehus
Covid 19 smitte lukker afdeling på Hobro sygehus
Corona Artikler
Forsamlingsloftet sænkes til 5
Forsamlingsloftet sænkes til 5
Corona Artikler
Statsministeriet indkalder til pressemøde i dag kl. 15
Statsministeriet indkalder til pressemøde i dag kl. 15
Corona Artikler
Region Nordjylland har vaccineret på alle plejehjem i denne uge
Region Nordjylland har vaccineret på alle plejehjem i denne uge
Corona Artikler
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev