Annonce
Del på Facebook   Print siden

Rebild-dagplejere: Decentralisering skaber angst og utryghed!

LÆSERBREV
Onsdag 20. februar 2019 kl. 20:55

Rebild-dagplejere: Decentralisering skaber angst og utryghed!
Arkivbillede


Politisk makværk tærer på ressourcerne, og 1. april træder decentraliseringen af dagplejen i kraft i Rebild Kommune...
.
Af: Kommunal dagplejer Anita Bigom, Kærvej 18, Støvring.

Desværre føler vi dagplejere, at der kommer forskellige udmeldinger og spørgsmålet er, om der er truffet endelige beslutninger om alt vedrørende decentraliseringen?

Med decentraliseringen frygter vi, at forældrene nu skal kontakte dagplejen ni forskellige steder, og sandsynligvis vil den også blive administreret på ni forskellige måder? Decentraliseringen gør det uoverskueligt for forældrene at sammenligne kommunens dagplejetilbud, og det betyder, at vi dagplejere får vidt forskellige arbejdsvilkår afhængig af distriktets størrelse.

Selvom borgerne med kommunesammenlægningen i 2007 var stillet i udsigt, at der kun blev én indgang til det offentlige, så har Rebild-politikerne for længst droppet de gode hensigter.

Forandringer kræver struktur og planlægning for at fremme medarbejdertrivsel og det gode og sunde psykiske arbejdsmiljø. Der mangler struktur og det forpester arbejdsmiljøet. Vi dagplejere mener ikke, at politikerne har grebet opgaven klogt og systematisk an. Der er for det første brug for klar information om nære og konkrete forhold i hverdagen. Hvordan sygemelder man sig som dagplejer?

Hvad tænker den kommende leder om jobbet som dagplejer? Hvem er vores leder overhovedet? Og hvordan skal samarbejdet foregå fremadrettet?

Sagen er den, at vi kommunale dagplejere mangler information. Det skaber angst og utryghed, og er den perfekte grobund for rygter. Hvis man vil mane verserende rygter til jorden, så kræver det ekstra energi og god information.

Beslutningen om en decentralisering af dagplejen gør intet godt for arbejdspladsen. Vi fornemmer klart, at den skaber frustration og utryghed. Måske er det årsagen til, at det igen er svært at rekruttere dagplejere?

Kære politikere - vi savner en klar og gennemskuelig strategi! Dagplejerne har for længst advaret jer, og desværre vidste vi godt, at decentraliseringen ville få negative konsekvenser for alle parter.

Det som i høj grad øger presset på dagplejerne, er de nye fembørns-kontrakter. Med dem forudser vi, at det bliver svært at planlægge og afvikle ferie, når vi endnu ikke ved besked om, hvordan og hvornår vi skal planlægge ferie?

Bliver der ikke snart styr på det, så vil det få konsekvenser for dagplejens økonomi. Det er blot én af de mange problemstillinger som decentraliseringen vil afstedkomme, men vær opmærksom på at problemerne vil sprede sig som ringe i vandet – også på det menneskelige plan.

Vi dagplejerne har aldrig haft reel medindflydelse på decentraliseringen af dagplejen i Rebild Kommune. Havde I lyttet til os, kunne vi have undgået det kaos som nu hersker. Rul venligst decentraliseringen tilbage eller kom i rekordfart med løsninger der fjerner dagplejernes mange frustrationer. Der er behov for en dagpleje, hvor vi igen kan bryste os af et godt arbejdsmiljø.


Kommentarer til artiklen:
Kære Anita
Måske kan det undre at en uden for kommunen kommenterer, men jeg kan bare ikke lade være med at anerkende dit mod. Det er ikke ofte at en sætter sig selv på spil for en sag. Indtil videre er der jo ikke mange der har støttet dig gennem kommentarer, men det er ofte betingelserne. Bare man kan få lov at sidde på sin store ende så----.
Det er brug for piger som dig.
M.V.H.
Bent bugge Herlevsen, 23-02-2019 09:48:08


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev