Annonce
Del på Facebook   Print siden

Psykiatrien har brug for et markant løft – både for børn, unge og voksne

Mariagerfjord og omegn
Søndag 12. maj 2019 kl. 15:00

Psykiatrien har brug for et markant løft – både for børn, unge og voksne
Jens-Henrik Kirk, folketingskandidat (C), Nordjyllands Storkreds


Jens-Henrik Kirk, folketingskandidat (C), Nordjyllands Storkreds sætter fokus på, at psykiatri også kommer til at stå højt på prioriteringslisten efter valget.
.
Af Jens-Henrik Kirk, folketingskandidat (C), Nordjyllands Storkreds

Da en kvinde på 70 år blev knivdræbt i november af en psykisk syg mand, kom denne hændelse helt tæt på mig. To af hendes børnebørn var elever på efterskolen, hvor jeg er forstander, og hændelsen rystede hele familien og alle tæt på. Hvordan kunne det lade sig gøre, at de trods utallige advarsler til både politi og psykiatrien ingen hjælp fik. Det fik tragiske konsekvenser – noget som TV 2 denne uge sætter fokus på med programmet Station 2 ”Når psykisk syge dræber”.

I mit arbejde som efterskoleforstander er jeg kommet ind på livet af mange unge. Flere og flere unge som oplever, at presset er stort. De kæmper med psyken. Ofte kan en forælder, lærer, samtalepartner eller psykolog hjælpe dem tilbage på sporet. Men hjælpen skal sættes tidligt ind.

Psykiatrien er en vigtig prioritet for Det Konservative Folkeparti. Partiet har siden 2015 været med til at løfte psykiatrien med 2,9 milliarder kroner frem til 2022. Det betyder, at vi i 2019 har 650 millioner kroner mere til psykiatrien, end vi havde i 2015. Vi har to særligt vigtige fokusområder i psykiatrien: Forebyggelse og mere tryghed. Forebyggelse er helt afgørende, fordi vi skal sikre, at flere børn og unge undgår psykiske sygdomme.

Knap hver femte unge dansker kæmper med deres mentale helbred. Det bekymrer mig, og det skal vi tage alvorligt. Det er noget af det regeringens udspil om en ny psykiatrihandlingsplan har fokus på – eksempelvis at udvikle stærkere forebyggende kommunale tilbud for psykisk sårbare unge. Derfor sætter vi også en klar målsætning om, at andelen af unge, der har dårlig mental sundhed, senest i 2025 skal være faldet med 25 procent.

Står det til mig, så skal vi gå videre med det efter et valg. For det allervigtigste er, at forebyggelsen er i orden, så flere unge får en god start på livet.

Som sagt vil vi også have skabe mere tryghed for både patienterne og de pårørende, når de er i psykiatrien. Det kræver først og fremmest, at der er personale nok, og at de har gode arbejdsforhold, så de kan yde den bedstmulige pasning og plejning af patienterne.

Med min stemme i Folketinget vil jeg arbejde for, at psykiatri også kommer til at stå højt på prioriteringslisten efter valget. For vi må og skal prioritere området meget højere, hvis vi skal forhindre ulykkelige skæbner i fremtiden.



Kommentarer til artiklen:
Dine valgplakater i Hobro by - har også brug for et gevaldigt løft - 2 m 30 ?!

Maurits Gråkjær, 13-05-2019 09:39:14


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev