Annonce
Del på Facebook   Print siden

Projektgrund i Arden er som skabt til seniorbofællesskab

Arden og omegn
Tirsdag 21. februar 2023 kl. 09:00

Projektgrund i Arden er som skabt til seniorbofællesskab
Hesselholt Skovhuse. Mariagerfjord Kommune


Interessen for at flytte i et seniorbofællesskab i Arden har længe været kolossal, men der har manglet et område, der kan lægge jord til seniorernes boligdrømme. Derfor vakte det jubel blandt skovbyens seniorer, da Mariagerfjord Kommune sidste år solgte et areal, der passer som fod i hose til et seniorbofællesskab. Imidlertid sprang køberen i målet og boligplanerne blev skrinlagt.

Nu er der heldigvis nyt håb for det grå guld. Mariagerfjord Kommune har nemlig atter sat den eftertragtede projektgrund til salg, og nu ganske opsigtsvækkende uden en fast mindstepris. Det drejer sig om en grund på ikke mindre end 13.890 attraktive kvadratmeter, som ligger klods op af den populære skovnære udstykning, Hesselholt Skovhuse.

Borgmester Mogens Jespersen glæder sig over, at et seniorbofællesskab måske er på vej. Han håber, at potentielle investorer vil have blik for områdets helt unikke potentiale.

- Selvom vi er kommet lidt op i årene, kan vi sagtens drømme om en moderne og skøn bolig med et godt naboskab med folk på vores egen alder. Jeg kan ikke garantere, at en investor vil anvende området til et seniorbofællesskab, men jeg er sikker på, at de ældre købestærke kunder vil stå i kø, hvis de bare får chancen, siger Mogens Jespersen.

Ældrevenligt område
Uanset hvilke planer en kommende ny investor måtte have, lægger Mariagerfjord Kommune op til, at boligerne bliver både attraktive og ældrevenlige. Salgsbetingelserne tager nemlig udgangspunkt i den internationalt anerkendte arkitekt Jan Gehls principper om at skabe byer, der bygger på æstetik, klima, tryghed, fællesskab og privatliv.

Borgmesteren håber, at håndværkere og entreprenører snart vil indtage området.

- Boligkøberne har for alvor fået øje på Arden, som et skønt sted at bo. Her er det nærheden til Rold Skov, de gode trafikale forbindelser og en tryg og levende by, der har alt, hvad en børnefamilie kan drømme om, der er de store trækplastre. Nu er der forhåbentlig snart også noget helt unikt for seniorerne, slutter Mogens Jespersen.

Sidste frist for at byde på projektgrunden i Arden er 14. april klokken 12.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Arden og omegn

Marianne og Michael fra Arden cykler Tour de France-bjerge for scelerose
Marianne og Michael fra Arden cykler Tour de France-bjerge for scelerose
Arden og omegn
Kunst på gylletanken
Kunst på gylletanken
Arden og omegn
Det summede af liv hos Arden og Omegns Biavlerforening
Det summede af liv hos Arden og Omegns Biavlerforening
Arden og omegn
Konfirmander 7. maj kl. 10.00 i Arden Kirke
Konfirmander 7. maj kl. 10.00 i Arden Kirke
Arden og omegn
Konfirmander 5. maj kl. 11.00 i Arden Kirke
Konfirmander 5. maj kl. 11.00 i Arden Kirke
Arden og omegn
Konfirmander 5. maj kl. 09.30 i Arden Kirke
Konfirmander 5. maj kl. 09.30 i Arden Kirke
Arden og omegn
Levefællesskabet Lindemosehuse holder åbent hus
Levefællesskabet Lindemosehuse holder åbent hus
Arden og omegn
Blomsterbuketter fra Lions Club Arden
Blomsterbuketter fra Lions Club Arden
Arden og omegn
300 liter dieselolie stjålet
300 liter dieselolie stjålet
Arden og omegn
Oplev fossil-, hybrid- og elbiler med Sparekassen Danmark
Oplev fossil-, hybrid- og elbiler med Sparekassen Danmark
Arden og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev