Del på Facebook   Print siden

Privatleasing stiger markant

Biler og Fritid
Torsdag 18. april 2024 kl. 20:00

Privatleasing stiger markant
Andelen af privatleasede biler stiger markant. Modelfoto


Biler og Fritid: Palle Sund

Andelen af privatleasede biler er vokset markant i marts måned sammenlignet med samme måned sidste år. Andelen af solgte elbiler fortsætter med at stige.

I et bilmarked, der er præget af stor usikkerhed, vælger danskerne i stigende grad privatleasing. I marts måned udgjorde andelen af privatleasing 24 procent, der er en markant fremgang i forhold til sidste års 14 procent.

”Danskerne vælger i højere grad privatleasing som finansiering til deres bilkøb. Det giver tryghed omkring privatøkonomien i en omskiftelig tid i bilbranchen, hvor priserne har bevæget sig meget over de seneste måneder" siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

1. kvartal på stabilt niveau
Marts måned bød med 16.874 nyregistrerede biler på en lille tilbagegang i bilsalget og dermed blev første kvartal afsluttet med en lille tilbagegang sammenlignet med sidste år. Der blev indregistreret 36.935 biler i 1. kvartal, hvilket er 8 procent færre end sidste år.

”Vi glæder os over, at bilsalget i 1. kvartal har ligget på nogenlunde samme niveau som i 2023. Sidste år bød på markante fremgange måned for måned, så det er meget positivt, at bilsalget holder trit i 2024, ” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

God start for elbiler
Elbilerne har udgjort 41 procent i første kvartal 2024 mod 30 procent i 1. kvartal 2023. Fremgangen er sket på trods af en lavere elandel i januar, som et resultat af midlertidigt højere afgifter på elbiler. Det illustrerer, at afgiftsniveauet har stor betydning for elbilsalget:

”Elbiler bliver hurtigt mere udbredte i det danske landskab, hvilket er til stor gavn for den grønne omstilling. Dog er de rette politiske forudsætninger vigtige, og de kommende afgiftsstigninger i 2026 kan medføre en hård opbremsning i elbilsalget. Politikerne bør have det lange lys på og holde afgifterne i ro, så elbilernes popularitet ikke kompromitteres”, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi varetager bilbranchens interesser over for politikere, myndigheder og den danske befolkning, mens vi holder samfundet opdateret ved hjælp af relevant data og information.
Kilde: De Danske Bilimportører og Bilstatistik.dk

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Toyota åbner for salget af ny GR Yaris
Toyota åbner for salget af ny GR Yaris
Biler og Fritid
Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Biler og Fritid
Danmark i spidsen for generel stigning i det skandinaviske bilsalg
Danmark i spidsen for generel stigning i det skandinaviske bilsalg
Biler og Fritid
Porsche Danmark støtter Sportscar Event med Børnenes Bil
Porsche Danmark støtter Sportscar Event med Børnenes Bil
Biler og Fritid
Toyota sætter power og pris på ny Yaris Cross
Toyota sætter power og pris på ny Yaris Cross
Biler og Fritid
Mange fordele ved den nye Honda CR-V
Mange fordele ved den nye Honda CR-V
Biler og Fritid
Dansker-favorit i nyt design til priser fra 339.990 kr.
Dansker-favorit i nyt design til priser fra 339.990 kr.
Biler og Fritid
Audi viser e-tron GT prototype
Audi viser e-tron GT prototype
Biler og Fritid
Opel præsenterer den næste generation af Grandland SUV
Opel præsenterer den næste generation af Grandland SUV
Biler og Fritid
Ny pulje får flere grønne lastbiler på vejene
Ny pulje får flere grønne lastbiler på vejene
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev