Annonce
Del på Facebook   Print siden

Prisstigninger vil sende ansøgertal til Julehjælp på himmelflugt

Danmarkidag
Torsdag 3. november 2022 kl. 07:00

Prisstigninger vil sende ansøgertal til Julehjælp på himmelflugt
Foto: Linda Johansen


Dansk Folkehjælp med trist forventning: Prisstigninger vil sende ansøgertal til Julehjælp på himmelflugt, mens færre kan donere

Organisationen Dansk Folkehjælp, der i samarbejde med Ekstra Bladet er landets største udbyder af Julehjælp, har netop åbnet ansøgnings-portalen, hvor økonomisk trængte børnefamilier kan søge om hjælp til komme igennem højtiden – men Dansk Folkehjælp forventer desværre, at ansøgertallet for tredje år i træk vil stige fra et allerede historisk højt niveau.

Samtidig er der risiko for, at den alvorlige økonomiske krise kan påvirke gavmildheden hos både private bidragsydere og i erhvervslivet, hvilket potentielt kan resultere i, at organisationen må afvise rekordmange børnefamilier til jul.

De seneste måneders voldsomme prisstigninger på blandt andet dagligvarer og el har ramt samfundets mest trængte familier særligt hårdt. Dette triste faktum mærker Dansk Folkehjælp tydeligt på flere af organisationens indsatsområder, der i år har haft et markant øget ansøgerpres. Det gælder både for tilbuddene om Økonomisk Rådgivning, Skolestarthjælp og ikke mindst Feriehjælp, hvor ansøgertallet i år steg med hele 33% i forhold til 2021.

Den bekymrende tendens får Dansk Folkehjælp til at forvente, at også ansøgertallet til Julehjælp i år vil sætte en ny, trist rekord. Samtidig forbereder organisationen sig på, at krisen formentlig vil betyde færre donationer fra både virksomheder og private bidragsydere.

Peder Thorning, der er konstitueret generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, uddyber:
"Siden pandemien har vi hos Dansk Folkehjælp oplevet et øget ansøgerpres på vores forskellige hjælpeindsatser - men til gengæld har vi samtidig også set en stor donationsvillighed fra både private bidragsydere og erhvervslivet. Med den nye økonomiske krise er vi desværre i år reelt bekymret for, at vi står i noget, der ligner "den perfekte storm" - flere trængte børnefamilier er nødsaget til at søge Julehjælp, mens færre grundet en presset økonomi har mulighed for at donere penge til indsatser som f.eks. Julehjælp. Det kan betyde, at vi kommer til at give væsentligt flere afslag end normalt, og det vil selvfølgelig være en rigtig ærgerlig situation – ikke bare for os, men jo især for en del af de håbefulde ansøgere."

Værdien af Julehjælp forbliver 1.800 kr.
Dansk Folkehjælp besluttede sidste år at øge værdien af Julehjælp med 300 kr. - netop grundet de stigende priser og leveomkostninger. Dermed bliver den samlede værdi af julehjælpen til de enkelte familier igen i år 1.800 kr. Hjælpepakken består af en købmandskurv eller et gavekort til REMA 1000 til en værdi af 800 kr. samt et gavekort til en værdi af 1.000 kr. til køb af julegaver til børnene.

Dansk Folkehjælp er den organisation i Danmark, som hjælper flest fattige børnefamilier med Julehjælp. Sidste år var der mere end 16.800 ansøgere til Julehjælp, hvor af 12.632 trængte børnefamilier fik hjælp fra Dansk Folkehjælp.

For at kunne modtage Julehjælp skal man være enlig forsørger på overførselsindkomst. Dansk Folkehjælps Julehjælp har Ekstra Bladet som mediepartner og leveres i tæt samarbejde med Elgiganten, REMA 1000, SPORTMASTER og sendentanke.dk.

Læs mere om Julehjælp og søg via www.folkehjælp.dk.

Sådan støtter du

Ønsker man at støtte Julehjælp 2022, er der følgende muligheder:

- www.folkehjaelp.dk

- MobilePay til 13 221

- Bankoverførsel (reg. nr. 5301, konto 0000 333 666, mrk. dit bidrag "Julegave").

Alle donationer går ubeskåret til Julehjælp.

Fakta om Dansk Folkehjælps Julehjælp de sidste syv år:

Uddelte julepakker:
2015 = 5.400
2016 = 9.100
2017 = 9.540
2018 = 11.000
2019 = 11.400
2020 = 14.401
2021 = 12.632

Indsamlede beløb:
2015 = 7,72 mio. kr.
2016 = 12 mio. kr.
2017 = 12,4 mio. kr.
2018 = 14,5 mio. kr.
2019 = 14,8 mio. kr.
2020 = 18,7 mio. kr.
2021 = 20,2 mio. kr.

Om Dansk Folkehjælp

Dansk Folkehjælp er en landsdækkende, humanitær og frivillig organisation, der yder hjælp til udsatte og fattige i Danmark og i udlandet. Foreningens primære indsatsområder er frivilligt socialt arbejde og forebyggelse, herunder førstehjælp, i Danmark samt udviklingsprojekter og katastrofe- og nødhjælp i den tredje verdens brændpunkter. Organisationen driver herudover en række genbrugsbutikker i Danmark.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mange kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol
Mange kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol
Danmarkidag
46 % tager en hjemmearbejdsdag, selvom de er syge
46 % tager en hjemmearbejdsdag, selvom de er syge
Danmarkidag
Danske Hospitalsklovne modtager sponsorcheck på over 500.000 kroner
Danske Hospitalsklovne modtager sponsorcheck på over 500.000 kroner
Danmarkidag
Sæson for jobskifte: Her er de ti mest stillede spørgsmål til jobsamtalen
Sæson for jobskifte: Her er de ti mest stillede spørgsmål til jobsamtalen
Danmarkidag
Forældres mentale problemer koster samfundet dyrt
Forældres mentale problemer koster samfundet dyrt
Danmarkidag
Ny grundbog: Når mor eller far dør
Ny grundbog: Når mor eller far dør
Danmarkidag
Fagbevægelsen inviterer hele Danmark til demonstration: Bevar store bededag
Fagbevægelsen inviterer hele Danmark til demonstration: Bevar store bededag
Danmarkidag
Politikontrol af cyklister i uge 4
Politikontrol af cyklister i uge 4
Danmarkidag
Måltidskasser hitter hos de unge
Måltidskasser hitter hos de unge
Danmarkidag
En times ugentlig træning kan halvere hovedpinen på arbejdet
En times ugentlig træning kan halvere hovedpinen på arbejdet
Danmarkidag


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev