Weekendens små historierDanmarkidagLørdag 20. juni 2020 kl. 09:00
Af Kehlet Journalisten Smarte løsninger med tagpap Der skyder masser af tagpaptage frem i disse år. Både på nye og gamle byggerier. En moderne tagpap-løsning er både stærk og holdbar i mange år, og tagpappet har en smidighed, der giver mulighed for at opnå mange rigtigt spændende arkitektoniske løsninger. Hæng haven op Man behøver ikke meget plads for at have blomster, krydderurter og andre havevækster, og haven behøver ikke fylde mere, end det der kan være i en ampel, der i princippet er en krukke, som er kommet op at hænge. Når man planter eksempelvis sommerblomster med hængende ranker i en ampel, vælter det ud over amplens kanter. Amplen kan blandt andet hænge på altanen, på terrassen eller husmuren. Børnenes egne haveredskaber Alle, der har have og små børn ved, at ungerne også vil grave, rive, så osv., når de voksne gør det. Det er ikke let for børnene at håndtere de store ”voksenredskaber”, men heldigvis findes der små haveredskaber, der passer i størrelse til børnene, så de kan få luftet deres spirende interesse for havearbejdet. Sædskifte i køkkenhaven Som landmændene har sædskifte på markerne, sådan kan det også være en fordel at flytte rundt på grøntsagerne i køkkenhaven fra år til år, for det mindsker risikoen for sygdomme. Altså gælder det om så vidt muligt ikke at have samme afgrøde på samme areal år efter år. Irriterende men også nyttige Myrerne indtager terrasser, havegange, køkkenhaver, køkkenborde… De kan ganske enkelt være meget irriterende, og ofte er de meget vanskelige at bekæmpe effektivt. Men midt i irritationen over de små, myreflittige væsener, kan I glæder jer over, at myrerne kan være gavnlige i haven. Der, hvor de graver gange, bliver jorden nemlig porøs, og myrer er desuden en god fødekilde for mange af havens fugle.
|