Vores fremtidige kollektive transport i Nordjylland og Danmark

Mariagerfjord og omegn
Søndag 6. august 2023 kl. 11:00

Vores fremtidige kollektive transport i Nordjylland og Danmark

.

Af: Jess V.Laursen Skelund Regionsrådsmedlem i Region Nordjylland

Vores fremtidige kollektive transport i Nordjylland og Danmark


Hvordan kommer de næste år til at se ud med vores kollektive transport i Nordjylland. Regionsrådet og vores 11 kommuner er nu i gang med at arbejde med budget 2024 - og budgettet i kommunerne og Region Nordjylland er jo et udtryk for at benytte og bruge vores fælles penge bedst muligt, og til gavn for flest mulige borgere.

I Nordjylland som helhed, har vi også en stor opgave der skal løses bedst muligt for flest mennesker, det er bl.a. opgaven med vores busruter og hvordan vi kan blive nødt til at reducere i vores forbindelser fra a til b.

Der kan ikke være tvivl om at det store geografiske område som Nordjylland dækker, også har et stort landdistrikt som skal til og fra arbejde,- til og fra uddannelseslederne. Vores landdistrikter er meget sårbare i forhold til den evt. manglende busdrift, der kan blive en realitet fremover.

I Nordjyllands store landdistrikt ligger der en stor opgave med at bibeholde flest mulige forbindelser så Nordjylland kan hænge bedst muligt sammen,

De lokale ruter er opgaven som kommunerne tager sig af og de regionale ruter er Region Nordjylland - og alt sammen bliver styret på plads af NT som er Nordjyllands trafikselskab

Spørgsmålet kan jo også være hvor meget vi kan tåle at sætte prisen på billetter op, for at få det store regnestykke til at nå sammen for mindre penge.






© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.