Volleyball motion i Hadsundhallerne

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 21. september 2021 kl. 18:00

Volleyball motion i Hadsundhallerne
Træningsaften i Hadsund Volleyball klub Foto: Berit Sølver


Af: Birgitte Holm

Volleyball motion i Hadsundhallerne

Så er sommeren så småt ovre og der begynder at være indendørs aktiviteter i sportshallerne. Således er Hadsund Volleyball klub også rykket indendørs.

I VKH 88 som klubben hedder, spilles der mix motionsvolley. Altså hold med både kvinder og mænd på.

Hver mandag fra kl. 19-21 spilles der volley.

En aften foregår typisk med noget opvarmning og måske nogle bold/spil øvelser.
Derefter bliver der mixet hold og spillet kampe.
Her gælder det selvfølgelig om at vinde, men først og fremmest om at have det sjovt.

I løbet af vinteren deltager dem der har lyst i mix stævner, der typisk er om aftenen.

Ud over mix volley har klubben også et damehold der spiller turneringsvolley. Dameholdet træner sammen med mix spillerne.

Alle der har lyst til at prøve kræfter med volleyball er meget velkomne til at kigge ud i klubben.
De første par måneder er gratis prøvemåneder.

Et nyt tiltag i år er Kids Volley for børn i alderen 10 - 15 år. Her trænes der fra kl. 19-20.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.