Mariagerfjord

VM-fodbold på Øster Hurup Stadion!

Mariagerfjord og omegn
Mandag 30. juni 2014 kl. 07:00

VM-fodbold på Øster Hurup Stadion!
Gadefodbold trækker altid mange mennesker på stadion...


.
Pressemeddelelse fra Event Øster Hurup:

VM-fodbold på Øster Hurup Stadion - eller næsten i hvert fald – når der midt i juli spilles bronzekamp ved VM i Brasilien vil der nemlig også på Øster Hurup stadion blive udkæmpet store slag på boldbanerne. Der afholdes nemlig årets tilbagevendende gade/familie/firma/m.m.-fodboldturnering.
Må vi have lov at foreslå, at I benytter lejligheden til socialt samvær med jeres familie, vej-fæller/naboer, kolleger, grundejerforening, ferie- og fritidsnaboer i forbindelse med den årlige lokale oksefest i Øster Hurup. – Desuden en rigtig fin mulighed til at mødes med jeres lokale medborgere og lære hinanden at kende.
Lørdag eftermiddag arrangeres på stadion en hyggelig og absolut ”for sjov” 7-mands-fodboldturnering – hvor bl.a. børn og hunkønsvæsener skal forefindes på banen til enhver tid. Udklædning er velkomment og vil blive belønnet efter fortjeneste
I år vil der som noget nyt blive indlagt forskellige alternative discipliner for alle gæster, som giver en mere ligeværdig mulighed for at hente gode præmier, hvis fodbold ikke er en spidskompetence – f.x. kan der vindes spisebilletter til aftenens fest i hallen. Små konkurrencer hvor børn og voksne kan konkurrere på lige vilkår.
Der vil desuden være opstillet hoppeborge og oppustelig boldbane til fri afbenyttelse for børn, skydevogn, tombola, ølvogn og grill (naturligvis), ligesom der vil være levende musik om eftermiddagen i opstillet telt (i usandsynligt tilfælde af regn).
Alt dette forud for en glad aften i hallen med mad til overkommelig pris og levende dansemusik.
Tag naboer, venner og/eller familien med til en god dag i Øster Hurup


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.