Vin på Bazar SkelundHadsund og omegnSøndag 12. januar 2020 kl. 16:20
Af Klaus Hansen Bazar Skelund er kendt for sine faste fødevarestande som p.t. omfatter slagter, fisk, ost og grønt og i løbet af 2019 er der kommet andre stande til med olier, delikatesser, krydderier og det går godt i spænd med, at Bazar Skelund ønsker at være kendt som det månedlige Fødevare- og kræmmermarked. Vi er inde i det 9. leveår for Bazar Skelund, og med mellemrum har vi også haft stadeholder med vin. For nogle måneder siden meldte Thomas Klit Christensen fra Arden sig på banen med en stand, hvorfra han sælger sine spændende vine under navnet KC Vin. Udvalget er fra Italien og Spanien, og et helt konkret tilbud her i januar er 1 flaske Toscana Rosso samt 1 flaske Sauvignon Blanc, til samlet pris på kr. 95,00. En anden spændende stand har også meldt sin ankomst her i Januar, og det er ”Det Sunde Slik” hvor du finder en masse forskellige slik og snacks, som ikke sætter sig på sidebenene, eller i hvert fald ikke så meget som almindelig slik. Desværre må vi undvære Gitte med fiskebilen denne gang og årsagen er den simple, at butikken i Farsø holder ferie, og uden fisk i bilen er der ikke grund til at tage turen til Skelund, men hun er klar igen i Februar. Ellers er de fleste klar til endnu en Bazardag i Skelund på lørdag mellem 10 og 14, slutter Bazar ejerne Jan og Jess.
|