Vidner til overfald efterlyses112Torsdag 19. november 2020 kl. 11:00
Af Carina Kondrup Nordjyllands Politi efterlyser vidner, der har oplysninger, der kan hjælpe politiet med at opklare et overfald, som skete lørdag d. 31. oktober mellem kl. 20 og 21. Her kom en mand kørende på knallert hen til et hus på Kjemtrupvej i Nørager og forklarede at han var blevet overfaldet og bad husets beboere om hjælp. Manden var meget forslået, med skader og blod i ansigtet efter overfaldet. Han kunne ikke give en beskrivelse af gerningsmændene eller fortælle præcis, hvor overfaldet var sket, men fortalte at det drejede sig om 3 mænd i en blå Suzuki Alto. Nordjyllands Politi efterlyser nu vidner, som måtte have set 3 mænd i en blå Suzuki Alto i tidsrummet for overfaldet og i området omkring Kjemtrupvej i Nørager. Oplysninger i sagen kan gives til Nordjyllands Politi på telefon nr. 114. Nordjyllands Politi oplyser, at manden blev kørt på sygehuset, hvor han modtog behandling for sine skader i ansigtet. Han har det efter omstændighederne godt i dag
|