Vejret bliver bare en del af vores leg

Rebild og omegn
Fredag 21. februar 2020 kl. 10:00

Vejret bliver bare en del af vores leg
Der belv afsluttet med ´pas på hullet´ og suppe


Af Klaus Hansen

Dagene omkring vinterferien 2020 vil af mange nok blive husket for at være meget lidt vinteragtige, da der var masser af regn og blæst. Vejret kan være en udfordring, når man som Naturformidler Birgitte Wilsted Simonsen fra OutdoorHimmerland planlægger arrangementer, der er datosat mere end et halvt år frem i tiden, eller når man bliver booket til en bestemt dag.

Den første udfordring opstod, da opgaven lød på, at skulle underholde og aktivere ved en fødselsdag for 20 børn fra en fjerde klasse. Udfordringen var bare, at det stormede og regnen væltede ned. Heldigvis var fødselsdagen planlagt på legepladsen Røverknolden, så den blev i stedet flyttet inden for til madpakkehuset "Vedstedskovhus".

Her blev der så afholdt 9-kamp, hvor forskellige discipliner skulle klares. Det var ikke de traditionelle fler-kamps discipliner, der blev dystet i, men mindre kendte discipliner som blandt andet "Bid en hund", "Kom gennem Rold Skov", "Ingeniøren" og "Tegn og gæt med ketchup" var på programmet. Eleverne i fjerde klassen kæmpede det bedste de havde lært, og selv om konkurrencerne blev afviklet med en masse grin og i højt humør, så kunne flere af eleverne alligevel ikke lade være med at skæve til den store resultattavle.

Det andet arrangement var Under temaet "Hvor mon vi ender i skoven". Der er tale om en ny type af gåture for børn, hvor en terning afgør, hvor man skal gå hen i Rebild Bakker, og hvilke aktiviteter, der skal udføres.

De fremmødte børn fik i løbet af arrangementets to timer røde kinder og en god varme selv om det blæste en del. Aktiviteterne omhandlede blandt andet legene Tæppebold og Pas på hullet, samt aktiviteter, hvor der i Rebild Bakker skulle findes noget som var rødt eller børnene skulle finde et levende dyr.
Varmen kom dog især, da en af aktiviteterne blev, at deltagerne skulle fra bunden af Rebild Bakker op til toppen af Sønderkol.

Efter et par timer i Rebild Bakker kom deltagerne tilbage til Rebildporten, hvor der blev leget en sidste leg, og hvor der samtidig var tid til lidt at drikke og en småkage.

Naturformidler Birgitte Wilsted Simonsen, OutdoorHimmerland "Mange børn har et fantastisk forhold til sådan noget som vejret. Opfatter vi andre det som dårligt vejr, hvor vi helst vil være inde, så tilpasser de ofte i stedet deres leg og aktivitet til det. Blæser det meget kan man i Rebild Bakker stå og læne sig op mod vinden, så bliver det bare en ny leg. Det er blandt derfor, at børneaktiviteter i naturen så ofte er sjove"

Stemningsbilleder


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.