Varme hveder med en lang historieDanmarkidagTorsdag 7. maj 2020 kl. 11:00
Af Kehlet Journalisten De er sprøde og lækre, og med smør og en god ost på er de varme hveder – hvedeknopper – bare en pragtfuld spise, så det er forståeligt, at mange danskere holder den gamle tradition med at spise varme hveder store bededagsaften i hævd. Men hvorfor spiser vi netop store bededagsaften disse store sammenbagte boller, der gerne ristes, før de sættes til livs ledsaget af en kop te eller kaffe? Det har sammenhæng med, at der oprindelig var totalt arbejdsforbud på den store bededag, som blev indført i 1686. Dagen skulle højtideligholdes strengt, bestemte Christian 5., og der var ikke blot forbud mod at arbejde, men også mod at handle, rejse, lege osv. Vi bager bare aftenen før Det gav problemer for folk med smag for frisk brød, for arbejdsforbudet omfattede jo også bagerne. Men så var det, at man fandt på at bage hvedeknopper aftenen før – altså på store bededagsaften. Hvedeknopperne kunne gemmes til selve store bededag og her lunes/ristes. Hvedeknopperne blev altså en store bededags-specialitet, og det blev efterhånden også almindeligt, at man spiste nogle af hvedeknopperne aftenen før, som vi gør det den dag i dag. Forskydelig helligdag Store bededag hører til de forskydelige helligdage, for da Christian 5. indførte bededagen, bestemte han, at den skulle placeres den fjerde fredag efter påske. I år er store bededag således 8. maj, mens dagen sidste år var d. 17. maj. Store bededag er en samling af de mange bods- og bededage, vi havde i den katolske tid. Det var dage, hvor der skulle være tid til åndelig fordybelse. Ved Reformationen i 1500-tallet forsøgte man at gøre op med disse bededage, der for mange naturligvis også var en slags ”fridage”. Christian 4. genindførte bods- og bededage, og på disse dage skulle der bedes for hans krigslykke i alle kirker! I 1686 skar så endelig Christian 5. igennem og indførte én årlig bededag fjerde fredag efter påske, og sådan har det været lige siden.
|